Din smartphone pålægges ny afgift

Den såkaldte blankmedieordning bliver moderniseret, så blandt andet smartphones og computere pålægges en afgift.

Smartphone
Selvom der kommer en ny afgift på smartphones i Danmark, er det ikke sikkert, at det vil påvirke prisen ret meget. Beløbet er ikke vedtaget endnu (Foto: Andrea Piacquadio)

Den teknologiske udvikling har fået et flertal i Folketinget til, at foretage en justering af den såkaldte blankmedieordning.

Det betyder, at dine enheder som smartphones, computere og tablets vil blive pålagt en afgift.

Hvor stor afgiften bliver, er endnu uvist, men kulturministeriet skriver i aftaleteksten blandt andet, “at aftaleparterne er enige om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes således, at de ville give et provenu på 93 millioner kroner baseret på et gennemsnit af salgstallene for lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020“.

Ifølge Kulturministeriets presseafdeling vil detaljerne om afgifterne på de enkelte medier blive behandlet frem mod fremsættelsen af lovforslaget i efteråret. 

Presseafdelingen oplyser til Meremobil.dk, at det således først vil være efter vedtagelsen af lovforslaget, at de nye afgifter træder i kraft.

Afgifterne for de forskellige lagringsmedier vil blive fastlagt efter drøftelse med aftaleparterne. Derfor vides det endnu ikke, hvor meget hvor ekstrabeløbet bliver til forbrugerne, når de køber en ny smartphone.

GUIDE: 5 tips til at vælge den rigtige smartphone

Skal kompensere for tab ved kopiering

VHS bånd medier
VHS-bånd er ikke længere pålagt afgift (Foto: Miguel Á. Padriñán)

Blankmedieordningen, som i virkeligheden hedder “Vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat brug”, trådte i kraft den 1. januar 1993, som en del af ophavsretsloven.

Ordningen skal sikre, at rettighedshavere til blandt andet musik og film får kompensation for den lovlige privatkopiering, som danskerne foretager.

Indtil den nye aftale har ordningen bestået af en afgift på netværks- og eksterne harddiske, blanke CD’ere, DVD’er, USB-stiks og hukommelseskort.

Med den aftale, som Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne har indgået medtages altså også smartphones, tablets og computere – både bærbare og stationære.

Aftalen betyder, at de forskellige lagringsmedier pålægges en afgift ud fra et samlet årligt kompensationsniveau på 93 millioner kroner. Kompensationen til rettighedshaverne vil herefter afhænge af salget af de forskellige lagringsmedier.

– ”Vi er kommet i mål med en politisk aftale, som afspejler den teknologiske udvikling, markedet for lagringsmedier og ændringer i danskernes privatkopieringsadfærd. Og vi har fået løst en opgave, som den tidligere regering ikke kunne løse. En modernisering af blankmedieordningen har været længe undervejs”, udtaler kulturminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Nu kan du streame dit brændende hus til 112

Mere til historien

Ifølge aftalen er der en række nyere og ældre medier, som fritages fra blankmedieordningen. Det drejer sig ifølge Kulturministeriet om kassettebånd, mini-disc, VHS-bånd, smartwatches, smart-tv, media gateway og spillekonsoller. Fritagelsen sker fordi, det vurderes, at der på disse medier vil være en “minimal skadesvirkning for rettighedshaverne ved kopiering på disse medier eller det forhold, at mediet er uegnet til privatkopiering”.

Din smartphone i vinterkulden: 5 tips til at undgå skader

TIP: Smartphonen har det ikke godt i kulden. Du får her 5 tips til, hvordan du undgår skader på mobilen i det kolde vejr.

(mere…)
Ny teknologi oplader mobilen på under 5 minutter

Den nye ladeteknologi SuperSonic Charge fra Realme har vist, at en telefon kan lades fra 1-100 procent på 4,5 minut.

(mere…)
Atter fremgang i salget på smartphone-markedet

Efter et fald i salget de seneste tre år er der igen fremgang i salget af smartphones. Det er 5G som rykker.

(mere…)
Fritidsaktiviteter byttes ud med sociale medier

Det fylder mere for børn i 7. klasse, at være på mobilen eller computeren end at være sammen med vennerne fysisk eller dyrke sport.

(mere…)
Pas på smartphonen i solen

Smartphonen er ikke ligeså vild med solen, som du måske er. Husk pas på, så telefonen ikke overopheder.

(mere…)
Polestar klar med deres første smartphone

Elbilsproducenten Polestar har netop lanceret deres første smartphone. Læs mere om Polestar Phone her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
43 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram