Mobilpriser stiger voldsomt: RAM-krise rammer nu Oppo og OnePlus

RAM-krisen i 2026 tvinger nu producenter til at hæve priserne på eksisterende smartphones. Se her hvor meget prisen stiger, og hvorfor AI har skylden.

Grafik der illustrerer RAM-krise og stigende priser på smartphones i 2026.
Priserne på RAM til smartphones er eksploderet med over 300 procent grundet AI-efterspørgsel. (Grafik: MereMobil.dk / AI)

RAM-krisen begynder nu at påvirke eksisterende og allerede udgivne produkter hos Oppo og OnePlus. I første omgang gælder det kun i Kina, men prisstigningen kan ramme i Vesten senere.

De nye prisstigninger varierer alt efter produkt, men stiger faktisk en betydelig omgang, når man omregner prisen.

I Kina træder ændringer i kraft fra den 16. marts og påvirker blandt andet Oppos A-serie og K-serie samt modeller hos underbrandet OnePlus. Det skriver pandaily.com.

Så meget stiger priserne

I budgetsegmentet er stigningen på mellem 140-220 dollars. Omregnet til kroner er det cirka 900 til 1.800 kroner.

Værre ser det ud for andre konkurrenter såsom Vivo, Xiaomi og Honor, der angiveligt forbereder prisstigninger i marts, mens kommende smartphone-lanceringer vil stige med mellem 85-140 dollars (550 kroner til 900 kroner) i budgetsegmentet og 280 til 420 dollars i high-end-segmentet.

Det er altså alt fra 1.800 kroner til 2.700 kroner.

Hvis dette er sandt, så er det en voldsom prisstigning, som nok får mange til at droppe en ny smartphone i noget tid.

Mediet skriver også, at den kan blive den største samlede prisjustering på smartphone-markedet i næsten fem år, hvis vi måler i omfang og størrelse.

I gennemsnit ventes smartphones i Kina at stige med 15 til 25 procent sammenlignet med tilsvarende modeller i 2025, og prisstigninger flere gange på et år er heller ikke utænkeligt.

Årsagen er altså brugen af RAM, som AI-virksomhederne i øjeblikket indkøber i gigantiske mængder, og som får producenter til at omstille RAM-produktionen for at imødekomme det behov.

Det er heller ikke små stigninger, vi taler om. Ifølge mediet er prisen på RAM den højeste nogensinde, siden man begyndte at måle i 2016.

I 2025 var den laveste spotpris på en 8 GB DDR4-chip på 3,2 dollars, mens den nu ligger på omkring 15 dollars. Det er en prisstigning på 369 procent.

Det ser ikke ud til at blive bedre i den kommende tid. Samsung Electronics og SK Hynix, der begge producerer RAM, har angiveligt informeret kunder om, at priserne vil stige markant i andet kvartal af 2026, og DDR5-chippen forventes at stige med omkring 40 procent.

Køb ind nu, hvis du ikke kan vente

Hvis jeg skal komme med en personlig anbefaling omkring denne krise, så er det at evaluere dit behov.

Hvis du er gamer eller har andre behov for DDR4- eller DDR5-RAM og er i absolut mangel på det, så bid i det sure æble og køb det nu, medmindre du kan vente til 2027 eller 2028.

Priserne har i den seneste tid været ret stabile, faktisk med et lille fald herhjemme, men som analyserne ser ud, kan det godt tyde på at vende til den dårlige side igen.

Står du og skal bruge lagringsplads med NAND-chip, så vil jeg endnu kraftigere anbefale dig at få det købt nu, da også det står til at få yderligere stigninger i den kommende tid.

Mere til historien

Jeg har tidligere skrevet om Apple og hvordan de måske kan ende med at vinde på denne RAM-krise. Det kan du læse mere om HER.

Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

RYGTE: Android-producenter ventes at skifte lanceringsstrategi, der bygger mere på spredte lanceringer.

(mere…)
Næsten ingen gider foldbare telefoner

Producenterne sprøjter dem ud, men forbrugerne vender tommelfingeren nedad. En ny undersøgelse viser, at hverken foldbare skærme eller kunstig intelligens lokker køberne. Det er stadig batteriet og prisen, der bestemmer, hvornår vi køber ny mobil.

(mere…)
Mobilpriserne stiger i 2026: Køb hellere sidste års telefon

2026 er et skidt år for mobilkøbere. AI-industrien støvsuger markedet for RAM, og det presser priserne i vejret på selv mellemklasse-telefoner. Vores klare råd: Køb sidste års model og spar tusindvis af kroner.

(mere…)
Derfor stiger mobilpriserne nu

Smartphone-markedet er ramt af en historisk krise. Mangel på hukommelseschips og massiv AI-efterspørgsel sender mobilpriserne op med helt op til 50 procent.

(mere…)
RAM-krise 2026: Derfor stiger mobilpriserne

En ny rapport spår dystre udsigter for smartphone-markedet. RAM-krisen, også kaldet RAMageddon, sender priserne op og produktionen markant ned i 2026.

(mere…)
Markedsandele smartphones: Apple dominerer

Nye tal afslører de største mobilmærker fra 2025. Se hvem der vinder kampen om de aktive brugere her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram