Sådan handlede danskerne online: Købte du mad, Playstation eller sexlegetøj?

Pricerunner har kigget på tallene for søgningerne i 2020. Også her har coronapandemien en effekt.

Søgning tablet
Juleaftensdag gik bunden ud af søgningerne. Således blev den 24. december 12 gange mindre end Black Friday (Foto: Kaboompics.com)

Prissammenligningssitet Pricerunner har taget et dyk i databasen og hentet de mest interessante tal ud for corona-året 2020.

Ikke overraskende er årets højdespringer danskernes jagt på værnemidler. Således blev kategorien for “Arbejdstøj og sikkerhed”, som ofte kaldes mundbinds-kategorien, den kategori, hvor væksten var størst. Her er stigningen voldsomme 96.364 procent.

“Mundbind” blev samtidig årets tredje mest brugte søgeord – kun slået af “Playstation 5” og “iPhone 11”.

Netop iPhone – eller nærmere Apple-produkter – var også i 2020 populære blandt Pricerunners brugere.

Udover at “iPhone 11” var årets næstmest brugte søgeord, så ligger “AirPods”, “AirPods Pro”, “iPhone 11 Pro” og “iPhone SE” på top 10-listen.

Playstation blev en søgeraket

Det er “Playstation 5”, som er 2020’s meste anvendte søgeord på Pricerunner – og det på trods af, at Sony PlayStation 5 kun var på markedet i fire måneder.

Ifølge Pricerunner svarer det til, at der hvert 20. sekund i løbet af de fire måneder efter Sony PlayStation 5 kom på markedet blev klikket ud til en butik for at købe en PlayStation 5 – eller i hvert fald se nærmere på produktet.

Problemet var bare at spilkonsollen var udsolgt overalt, noterer Pricerunner i sin datagennemgang.

Sony bekræfter: SSD-pladsen kan ikke udvides på PlayStation 5

Vi ville have mad og spa

Inden vi kommer til, hvilke produktkategorier der i øvrigt havde brugernes opmærksomhed, så blev 2020 året, hvor køb af fødevarer, vin, øl og spiritus fik sit gennembrud hos Pricerunner. Køb af fødevarer og drikkevarer online blev firedoblet fra januar til december.

Mens søgningen efter mundbind og andre værnemidler steg med et vildt femcifret procenttal i forhold til 2019, så er der kun enkelte overraskelser blandt de ti mest søgte kategorier.

Således sneg “spabade” sig ind på top-10 med en stigning på 343 procent. Måske fordi danskerne forkælede sig selv med nogle af de frigivne indefrosne feriepenge eller også skulle investeringen i et sommerhus pimpes med lidt luksus til fruen og herren i fritidsboligen?

Om der er sammenhæng mellem spabade og en stigning på 274 procent i kategorien “sexlegetøj” må stå hen i det uvisse.

Det er til gengæld nok bevist, at syng med-ikonet Phillip Faber har skubbet til interessen for netop at synge. Således er søgeordet “karaoke” steget med 367 procent på Pricerunner.

På listen over de mest anvendte søgeord i 2020 er der i det hele taget en tendens til, at corona-restriktioner præger brugernes situation. Således topper “film” med 537 procent, “elcykler” er nummer to med 433 procent og træningsudstyr er nummer syv med 320 procent.

Top-10 – uden “mundbinds-kategorien”

  1. Film 537 procent
  2. Elcykler 433 procent
  3. Wearables 425 procent
  4. Webkamera 395 procent
  5. Karaoke 367 procent
  6. Spabade 343 procent
  7. Træningsudstyr 320 procent
  8. Kæledyr 308 procent
  9. Xbox spil 301 procent
  10. Sexlegetøj 274 procent

Af andre interessante og coronarelaterede søgninger er brugen af søgeordet “kufferter”, hvor der var et fald på 60 procent.

Til gengæld blev Adidas’ mundbind og Abena Hånddesinfektion Gel de produkter, som Pricerunner i 2020 sendte flest danskere videre til.

Shop-amok-dage

Andre nedslag i Pricerunners dataudtræk er, at Black Friday den 27. november 2020 må anses for den største shoppingdag i Danmark. Black Friday er nemlig 85 procent større end næststørste shoppingdag, der er dagen før … ja, Black Friday.

Juleaftensdag gik bunden til gengæld ud af søgningerne. Således blev den 24. december 12 gange mindre end Black Friday.

Mere til historien

Fredag den 18. september ville rigtig, rigtig mange danskere gerne være blandt de første med den nye PlayStation 5. Søgningerne på den populære spillekonsol blev fordoblet i løbet af 24 timer. Også fredag den 23. oktober blev en dag med overarbejde for Pricerunners servere. Her blev mundbind påbudt i butikkerne, så der var kamp om, at få fat i endnu flere mundbind. Efterspørgslen blev ifølge Pricerunner 14-doblet på et døgn.

Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
AI-paradokset: Ledere ser potentialet, men tøver

Undersøgelse afslører kløft mellem ledelses forventninger og medarbejdernes brug af AI.

(mere…)
Bilejere ønsker nem reparation af elbiler

Reparation af elbiler skal være enkelt og lige til, lyder kravet fra elbilsejerne.

(mere…)
2 ud af 3 børn har oplevet ubehagelige ting online

Red Barnet og Trygfonden har fået udarbejdet en ny undersøgelse, som viser, at 2 ud af 3 børn har oplevet ubehagelige ting online.

(mere…)
Teleselskab fraråder smartphones til børn

Et teleselskab fraråder nu smartphones til børn under 11 år grundet børn og unges massive brug af sociale medier.

(mere…)
Første mobil? Forskel på tanke og realitet

Hvornår skal barnet have sin første mobil? Danskerne mener, at de skal være ældre end de reelt er.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram