Microsoft vil forny designet af Windows

Efter et årti uden de store ændringer er Microsoft i gang med at redesigne udtrykket i Windows.

Windows 10 S (Foto: Microsoft)
Windows 10 skal have en stor designændring. Motoren forbliver den samme. Det bliver den største designændring i 10 år (Foto: Microsoft)

Det dominerede operativsystem til computere, Microsoft Windows, står overfor en fornyelse af designet, skriver flere tech-medier.

Microsoft vil, ifølge rygterne, redesigne startmenuen, Stifinder og de indbyggede apps i Windows. Desuden skal brugerinterfacet, designmæssigt, gøres mere konsistent. I dag skal der ikke klikkes meget rundt i Windows, inden man støder på designelementer, der stritter i flere retninger.

ANMELDELSE: Mød MateBook X – en “Macbook Air” med Windows

Redesignet betyder også ændringer til knapper og kontrolelementer gennem hele systemet og de programmer, der kører på platformen. Også tablet-tilstanden i Windows kigges der på.

Med redesignet af platformen vil Microsoft revitalisere Windows med overskriften “Windows is BACK”.

Oplysningerne omkring det planlagte grafiske redesign af Windows er fundet i et jobopslag fra Microsoft, der dog sidenhen er ændret, da techmedierne begyndte at skrive om det. Kodenavnet for projektet er Sun Valley.

Ændringerne af Windows vil angiveligt blive rullet ud senere i år.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

I juli 2020 var Microsoft det mest udbredte operativsystem til computere. Markedsandelen var 77,74 procent ifølge Statista. MacOS er nummer to. Windows har oplevet tilbagegang mens macOS er gået lidt frem.

Læs de 2 kommentarer og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste