Stor stigning i beskeder og opkald, beretter teleselskab
Beskeder og opkald i julen 2020 er gået frem sammenlignet med 2019, oplyser teleselskab. Årsagen er måske de mange restriktioner, som pandemien er skyld i.
Teleselskabet 3 har udsendt tal, som viser, at der torsdag den 24. december 2020 blev sendt 15 procent flere SMS’er end juleaften 2019. Der var 13 procent flere opkald, som også varede 23 procent (i gennemsnit) længere end tidligere.
Det er formentlig de mange restriktioner, som danskerne, og for den sags skyld en masse andre lande, netop nu er underlagt på grund af coronapandemien, der antageligt bærer skylden for stigningen i opkald og beskeder.
Det er ikke kun beskeder og opkald, der har været en stigning på. Der blev også brugt hele 61 procent mere data den 24. december 2020 end tilfældet var samme dato sidste år, blandt kunderne på 3’s netværk.
Ifølge teleselskabet 3 har der ellers været en tendens til, at tallene for SMS’er og opkald har været faldende.
-”Normalt ser vi fra år til år, at antallet af SMS’er falder, fordi flere og flere benytter datadrevne beskedtjenester som iMessage, Whatsapp og Messenger. Men i år har folk altså fået gang i de almindelige SMS’er,” sådan udtaler teleselskabet 3’s radionetværkschef Stefan Ring Støhrmann i en pressemeddelelse.
Corona har ændret danskernes mobilvaner
Det er uvist, hvordan det kan være, men Stefan Ring Støhrmann har en idé om, at det måske er kommunikation med de ældre familiemedlemmer, der tæller med som årsagen til stigningen.
Tallene der henvises til er opgjort på 3’s netværk, der tæller kunder hos 3 og Oister. Der er ikke nødvendigvis tale om en tendens, der rækker alle teleselskaberne i Danmark.
Mere til historien
Tidligere har teleselskaberne meldt tal ud for, hvor mange SMS’er, opkald osv. der har været sendt og foretaget. Dette har teleselskabet 3 ikke gjort i denne forbindelse. Blot fortalt at der i julen 2020 har været en stigning.
Læs også:
Tjek her og få fri tale og masser af data for 100 kroner