Så let kan du bevare dine gamle papirbilleder digitalt
GUIDE: Sådan scanner og digitaliserer du gamle papirbilleder og gør dem til digitale fotos. Se her hvor let det er, at overføre et fotoalbum til smartphonen.
Gamle fotoalbums er hyggelige, men hånden på hjertet: Hvornår har du sidst kigget i dem? Og hvad værre er: Billederne bliver spist af tidens tand. Eksempelvis forvanskes farverne over tid og gør det i nogle tilfælde umuligt at se, hvad de oprindelige farver har været.
Løsningen er lige ved hånden. Dit smartphone-kamera og appen Fotoscanner.
Med Fotoscanner er det utroligt enkelt at gøre dine gamle papirbilleder digitale, og du bliver med garanti forbløffet over resultatet.
Læs videre her i guiden og få hjælp til hvordan du gør. Du kan se det i videoen i begyndelsen af denne artikel.
PODCAST: Sådan bliver du en bedre mobilfotograf
Det skal du bruge for at digitalisere dine gamle billeder
For at forvandle dit gamle fotoalbum til digitale billeder skal du bruge følgende:
- En nyere smartphone med et fornuftigt kamera
- Dagslys
- Appen “Fotoscanner fra Google Fotos”
- Dine gamle analoge papirbilleder fra det gamle fotoalbum.
Du kan hente Fotoscanner til henholdsvis Android og iPhone / iPad.
Sådan gør du papirbilleder digitale

For at gøre papirbillederne digitale skal du følge denne vejledning.
- Åben appen Fotoscanner fra Google Fotos
- Slå fotolys fra inde i appen
- Placer papirbilledet et sted, hvor lyset er godt. Et perfekt sted er en vindueskarm i gråvejr
- Tag et billede (i Fotoscanner-appen) af hele papirbilledet
- Flyt nu telefonen efter appens anvisninger fra cirkel til cirkel
Nu kombineres de i alt fem billeder, der er taget, til ét flot digitalt foto. Du skal hverken bekymre dig om beskæring af kanter eller refleksioner fra lyset. Applikationen ordner det hele for dig.
Hvis du vil have automatisk backup af billederne, vil jeg anbefale dig at se nærmere på Google Fotos. Denne app findes både til Android, iPhone og iPad. Google Fotos kan bruges fuldt ud som et alternativ til telefonens normale galleri-app.
Dette skal du være opmærksom på når du scanner billeder

Det bedste resultat får du ved at udnytte dagslyset, men ikke direkte sollys. Indirekte lys er det bedste.
Den bedste digitalisering af papirbillederne får du, hvis du bruger appen i en vindueskarm en lys gråvejrsdag. Direkte sollys er no-go.
Du kan bruge Fotoscanner ved elektrisk lys. Desværre påvirker det resultatet negativt.
Appen kan også bruge telefonens fotolys til oplysning af fotografiet, men dette er heller ikke optimalt.
Prøv dig frem, indtil du opnår det bedste resultat, inden du scanner mange billeder.
Der findes mange fotoapps til smartphonen. En af dem kameraappen fra Photoshop. Denne kan give dine billeder et helt specielt udtryk. Læs mere om Photoshop camera her.
Herunder kan du se tre billeder af mig på mine yngre dage. Billederne er gjort digitale med Fotoscanner.
BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig nu! Afmeld når du har lyst.
Mere til historien
Når du har scannet et gammelt foto med appen Fotoscanner, så kan du efterfølgende vælge at justere på farver, lys, kontrast osv. i forskellige fotoapps. Nogle apps er også i stand til at fjerne ridser og støj fra billederne.
TIP: Smartphones kan ikke lide vintervejr og kulde. Her får du 5 tips til, hvordan du beskytter mobilen og undgår skader, når vinteren raser.
(mere…)GUIDE: Du kan med fordel bruge Wi-Fi opkald på iPhone, Samsung og andre Android-telefoner. Læs her hvordan du aktiverer Wi-Fi opkald.
(mere…)GUIDE: Læs her hvordan du aktiverer totrinsbekræftelse på Facebook, så din Facebook-konto bliver mere sikker.
(mere…)Google er klar med en opdatering til Google Fotos, der giver bedre organisering.

Ved hjælp af kunstig intelligens går Google til værks med deres Google Fotos. Mulighed for bedre organisering i skærmbilleder, vil gøre det hurtige for dig. Det skriver Google i et blogindlæg.
Ved at gøre brug af netop AI kan Google Fotos nu sortere i ens skærmbilleder, og give en bedre organisering. Brugen af dette kan nemlig adskille dokumenter af forskellige art, så de er nemmere at finde.
Skærmbilleder med for eksempel kvitteringer vil være mere adskilt. Din kvittering fra supermarkedet vil derfor ikke længere ligge ved siden af familiebilledet.
LÆS OGSÅ: Google vil have at Apple ”åbner” iMessage
Sorterering af identiske billeder bliver nemmere
Hvis du har taget flere fotos, som er tæt på ens, så kan Google Fotos for fremtiden "stacke" fotos sammen.
Dette kan være særligt brugbart, hvis du fx har familiefotos der er tæt på identiske, så vil Google Fotos ved hjælp af kunstig intelligens sortere dem.
Måden det sker på er, at den udvælger det bedste billede, men giver dig stadig mulighed for at ændre valget. De andre billeder gemmer sig nemlig bagved det der er fremhævet, så du mister ikke billedet.
Mere til historien
De nye funktioner bliver langsomt rullet ud på både Android og iOS snarest, og man vil måske ikke se det lige med det samme.