Black Week 2020 blev den hidtil største uge på e-handel
Der har været shoppet på nettet som aldrig før under dette års ”Black Week”. Også MobilePay overgik alle hidtidige rekorder for handel på internettet.
Har du shoppet online på Black Friday eller i løbet af Black Week? Nogen har i hvert fald. For hele Black Week har slået rekorder. Og det samme har brugen af MobilePay.
I løbet af Black Week nåede MobilePay op på mere end 1,2 milliarder kroner i omsætning og to millioner transaktioner.
Pengene fosser ud af kassen i MobilePay
-”Danskerne satte rekord for at handle på nettet inden for en uge. For MobilePay er det en kæmpe oplevelse at se vores onlineløsning benyttet to millioner gange på så kort tid. Jeg er ikke i tvivl om, at den gode og hurtige brugeroplevelse er nøglen til successen,” siger Claus Bunkenborg, direktør for MobilePay, i en pressemeddelelse.
Tallene viser også, at MobilePay er blevet en betalingsform, som foretrækkes af mange, når de handler online. Tallene tyder nemlig på, at MobilePay blev benyttet hver anden gang, at der blev shoppet i løbet af Black Week. Black Week løber fra mandag den 23. november til søndag den 29. november.
Sammenlignet med Black Week 2019, er det en vækst på 48 procent.
Black Friday blev for alvor til Black Week
Det er ikke kun i år, at nogle butikker og webshops har forsøgt sig med Black Week. Men det er i den grad slået igennem i år, hvor flere måske har gjort det for at sprede kundebesøgene ud – særligt i de fysiske butikker.
Men Black Week har for alvor også slået igennem online. I dagene mandag til torsdag voksede voksede betalingerne med MobilePay i webshops med 96 procent. Det er en stigning fra 267 millioner kroner i 2019 til 523 millioner i 2020. Særligt mandag og tirsdag var væksten stor – her steg den med 150 procent. Mens den onsdag steg med 100 procent og 43 procent torsdag.
-”Vi oplever klart, at butikkerne og forbrugerne i år har fordelt handlen over en hel uge, som til gengæld har fået fuld skrue. Mange julegaveindkøb gennemføres nu. Og mange har gemt nogle af de tre ugers feriepenge til Black Week. Desuden har myndighedernes retningslinjer for handel og udsalg i de fysiske butikker utvivlsomt skubbet mere forbrug over på nethandlen i år,” siger Claus Bunkenborg.
Black Friday er fortsat den dag, hvor omsætningen klart er størst. MobilePay rundede 366 millioner kroner på Black Friday 2020. Dette er tæt på de 376 millioner, som de rundede sidste år. Selvom det på omsætning ikke er rekord i år, så blev det til en rekord målt i transaktioner.
Der blev Black Friday gennemført 562.000 MobilePay-transaktioner. Forklaringen på, hvorfor det ikke blev til en rekord i omsætning er, at der blev handlet for et mindre gennemsnitsbeløb end sidste år.
Danskerne vilde med Black Friday – ny rekord igen!
MobilePay satte også timerekord, da der fredag aften mellem kl. 21 og 22 blev shoppet for 25 millioner kroner fordelt ud på 40.000 transaktioner.
Mere til historien
Den høje omsætning fortsatte lørdag og søndag. Så det er spændende om den også fortsætter i dag (red. cyber monday).