5G-nettet når ud til én mia. personer i år

5G-netværket er klar, nu mangler vi bare produkterne, viser rapport. Europa halter efter Kina og USA på 5G-netværk.

5G mast
2026 forventes USA at overhale Kina som det land i verden med den højeste andel af 5G-abonnementer i befolkningen (Foto: MereMobil.dk)

Ved udgangen af 2020 vil 5G-dækning være tilgængelig for ikke færre end én milliard mennesker. Det svarer til, at knapt hver syvende af jordens befolkning vil have adgang til 5G, når vi når 2021.

Det fremgår af den nye Mobility Report fra den svenske televirksomhed Ericsson. Mobility Report omhandler udbredelsen af 5G-teknologier og netværk.

Rapportens konklusioner om 5G er også et udtryk for, at selvom verden siden foråret i flere omgange nærmest har været sat i stå af coronapandemien, så er den globale udrulning af 5G-teknologien fortsat ufortrødent og ustoppeligt.

– “Udviklingen inden for 5G er fortsat trods de økonomiske bekymringer omkring corona, og samtidig er behovet og betydningen af at have adgang til en hurtig og pålidelig forbindelse steget markant som følge af restriktioner i hele verden”, udtaler landechef for Ericsson i Danmark, Niclas Backlund, i forbindelse med rapporten.

I Europa er Danmark godt med

Niclas Backlund siger videre, at Ericssons analyse viser, at ser man på 5G-dækningen fra et dansk perspektiv, så er Danmark godt med i forhold til vores europæiske naboer. Til gengæld er der ét sted, hvor tempoet skal op.

– “Det næste område, hvor der for alvor skal ske et ryk, er på produktsiden, så der introduceres flere 5G-smartphones i markedet, så de danske forbrugere får flere valgmuligheder, næste gang de skal skifte telefon”, siger landechefen.

For et par uger siden stillede teleselskabet 3 sig op i køen af kunder hos Ericsson. Med en kontrakt hos Ericsson må det anses for definitivt, at den kinesiske techgigant Huawei ikke kommer til, at levere nogen former for teknologi til det danske 5G-net.

Ericsson er således også i gang og begyndte sammen med TDC, i september, at rulle 5G ud til danskerne.

Ifølge Mobility Report vil der være 3,5 milliarder 5G-abonnementer ved udgangen af 2026. Det svarer til 60 procent af jordens befolkning, som tilsammen vil stå for over halvdelen af al global mobildata.

– “Ifølge vores tal vil fire ud af ti mobilabonnementer være med 5G allerede i 2026”, siger Niclas Backlund.

Forsinkede auktioner på 5G i Europa

Trods udrulninger af 5G i flere europæiske lande, heriblandt Danmark, halter regionen efter både Kina og USA, når det kommer til 5G-abonnementer. 

En af årsagerne er udskudte 5G-frekvensauktioner på tværs af flere lande.

– “Dette er én af årsagerne til, at Europa blot har én procent af de globale 5G-abonnementer ved udgangen af i år”, konstaterer Niclas Backlund.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Mobility Report viser desuden, at i 2026 forventes USA at overhale Kina som det land i verden med den højeste andel af 5G-abonnementer i befolkningen. Mens der er en stor 5G-udbredelse i Kina i dag, så forventes balancen vil forskyde sig, så USA i 2026 vil have den højeste andel af 5G-abonnementer med 80 procent af alle brugere.

Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
5G Internet stormer frem: Alt hvad du behøver at vide

Her er en del af det du skal vide om 5G.

(mere…)
Eesy åbner 5G-internet med skarpt tilbud

Indtil nu har Eesy kun haft mobilabonnementer, men nu kan du også få 5G-internet til hjemmet. Tjek introprisen her.

(mere…)
AI-paradokset: Ledere ser potentialet, men tøver

Undersøgelse afslører kløft mellem ledelses forventninger og medarbejdernes brug af AI.

(mere…)
Bilejere ønsker nem reparation af elbiler

Reparation af elbiler skal være enkelt og lige til, lyder kravet fra elbilsejerne.

(mere…)
Er 5G-internet det rigtige valg for dig? Gode priser resten af året

OVERBLIK: Du får en gratis prøveperiode – og så er der ret attraktive priser resten af året.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram