Kom tæt på Xperia 5 II – Sonys bedste

VIDEO: Gaming, foto, video og høj ydelse. Se her hvorfor Sony Xperia 5 II er Sonys bedste smartphone nogensinde.

Navnet Xperia 5 II indikerer en mellemklasse-telefon, men det er Xperia 5 II LANGT fra. Det er en potent topmodel blot i et mindre design. Faktisk er dette en Xperia 1 II i en formindsket version.

Heldigvis holder Sony fast i telefonens høje ydelse og benytter også i Xperia 5 II processoren Snapdragon 865 fra Qualcomm.

En stor nyhed i Xperia 5 II er 120 Hz skærmteknologi, der leverer mere flydende grafik på skærmen. Det ser bare toplækkert ud og i avancerede 3D-spil giver det god mening med en dobbelt så høj refreshrate.

Du får 120 Hz-teknologi på bekostning af 4K-opløsningen vi så i Xperia 1 II, men jeg vil langt hellere have 120 Hz end 4K. Det giver SÅ meget bedre mening.

Det bedste er, at Sony ikke har smadret batteritiden. Jeg har opnået næsten to døgn uden opladning på Xperia 5 II og uden nogen form for strømbesparelse aktiveret. Det er sådan en telefon, at du glemmer at oplade.

Min største anke mod Xperia 5 II er den manglende trådløse opladning. Er det et must for dig, så skal du gå efter Xperia 1 II, såfremt der skal så ”Sony” på kassen.

Du bliver glad for kameraet

Langt fra alle smartphones har en dedikeret kameraknap.

Jeg glemmer ofte hvor fedt det egentlig er at have én fysisk knap der blot skal trykkes på – uden man behøver låse telefonen op, åbne kamerappen osv. Med denne knap vækkes point-and-shoot for alvor til live. Når billedkvaliteten samtidigt er rigtig god, er der intet at klage over.

Er det ikke nok, så går du bare amok i de to apps Cinema Pro og Photo Pro, der giver mulighed for at trække i næsten ethvert parameter du kan forestille dig. Inspirationen til disse to Sony-apps kommer fra Sonys Alpha-kameraserie

Xperia 5 II er et konservativt – men sikkert valg

Går du efter en smartphone, der ikke tager chancer og hvor driftssikkerhed, lang batteritid, høj ydelse og en fed skærm er i fokus? Og hvor telefonen stadig passer i hånden og lommen… Så skal du se nærmere på Xperia 5 II.

Jeg medgiver, at Sony satser kedeligt og konservativt på designet, men det er efterhånden deres varemærke. Jeg er sikker på, at der er en kundegruppe, som vil synes om at undvære ”smart i en fart”-designs.

Du skal af med cirka 6.500 kroner for Xperia 5 II ifølge Pricerunner. Konfigurationen er 8 GB RAM og 128 GB intern lagerplads.

Læs også min fulde anmeldelse af Xperia 5 II her. Testen konkluderer, at Xperia 5 II er Sonys bedste smartphone nogensinde.

Mere til historien

Udover Xperia 5 II-lanceringen, hvor fokus er på foto og gaming, så har Sony også PS5 på vej. Sony har nu frigivet en liste over hvilke PS4-titler, der ikke kan fungere på PlayStation 5.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Apple Watch Series 12 test: Endelig er strømforbandelsen brudt

TEST: Apple Watch Series 12 byder på et velkendt og lidt kedeligt design, mens de store AI-nyheder mangler i Danmark. Til gengæld er batteritiden endelig blevet god.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
Sony bryder løfte til Xperia 10 VI-ejere: Android 17 droppes

Sony havde lovet tre års systemopdateringer til Xperia 10 VI, men Android 17 bliver alligevel ikke sendt ud til modellen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram