iPad Air 2020 har ligheder med iPad Pro

Apple har lanceret en ny iPad Air, hvor designet minder mere om iPad Pro. Den byder blandt andet på A14 Bionic chip, USB-C og ny TouchID. Læs om iPad Air her.

iPad Air (2020) (Foto: Apple)
iPad Air (2020) (Foto: Apple)

Apple har afsløret deres nyeste bud på en iPad Air. Det er uden tvivl den mest kraftfulde og farverige iPad Air nogensinde. Den kommer i fem forskellige farver.

Skærmen er 10,9 tommer og af typen Liquid Retina. Derudover byder den nye iPad Air på kamera- og lydopgraderinger, A14 Bionic chippen, samt en ny integreret TouchID-sensor. Skærmen går også mere til kanten end tidligere.

-“Vi er begejstrede for i dag at kunne introducere en helt redesignet og langt mere kraftfuld iPad Air, som har den mest kraftfulde chip, Apple nogensinde har fremstillet, A14 Bionic,” udtaler Greg Joswiak, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing i en pressemeddelelse.

Den nye iPad Air kommer med USB-C port til op til 5 Gbps-dataoverførsel, der er 10 gange hurtigere. Denne porten giver mulighed for tilslutning til kameraer, harddiske og ekstern skærm. Der er også Wi-Fi 6 på iPad Air.

Apple har på verdensplan solgt mere end 500 millioner eksemplarer af iPads. De to nye modeller iPad (8. generation) og den nye iPad Air vil helt sikkert også blive solgt i massevis.

Apple klar med ny iPad (8. generation) – 40 procent hurtigere

Farverig iPad Air med fede funktioner

Den nye iPad Air kommer i fem forskellige farver. Disse er: sølv, space grey, rosaguld, grøn og himmelblå. Du kan derfor få en farverig iPad.

iPad Air er også kompatibel med Magic Keyboard, Smart Keyboard Folio og nye Smart Folio-covers samt Apple Pencil.

Du kan fastgøre Apple Pencil på siden af iPad Air via magnet. Derudover er den nem at parre, oplade og have med på farten.

iPadOS 14 er klar fra start

Apple udsender iPadOS 14 til alle enheder, som understøtter denne, onsdag den 16. september 2020. Du får derfor også iPadOS 14 fra salgsæsken på iPad Air (2020).

iPadOS 14 integrerer Apple Pencil meget mere i iPad-oplevelsen, lyder det fra Apple. Der er derfor bedre mulighed for at tage noter eller arbejde med håndskrevne noter. iPadOS 14 introducerer også Skrible på iPad, hvilket gør Apple Pencil-brugere kan skrive i hånden direkte i alle tekstfelter. Dermed er det både hurtigt og nemt at foretage handlinger som f.eks. at svare på en hurtig iMessage eller søge i Safari – alt sammen uden, at man behøver lægge Apple Pencil fra sig.

Det er anden generation af Apple Pencil, som understøttes af iPad Air. Den koster 1.099 kroner. Ønsker du Magic Keyboard-coveret koster dette 2.599 kroner, mens Smart Keyboard Folio koster 1.569 kroner. Og Smart Folios koster 699 kroner.

iPad Air: Pris og tilgængelighed

iPad Air (2020) (Foto: Apple)
iPad Air (2020) (Foto: Apple)

iPad Air (2020) lander først i handlen i løbet af oktober. Den endelige salgsstartsdato er endnu ikke oplyst.

Den nye iPad Air fås fra 4.999 kroner i Wi-Fi-modellen, mens modellem med Wi-Fi og 4G starter ved 6.099 kroner. Den kommer i konfigurationer med 64 GB og 256 GB intern hukommelse.

iPad Air har et frontkamera på 7 megapixels, mens den har et 12 megapixels kamera på bagsiden – ligesom iPad Pro. Dermed bliver billederne med højere opløsning og den kan optage video i 4K. Det nye design byder på stereohøjttalere i liggende tilstand.

Mere til historien

iPad Air (2020) er ifølge Apple designet bedst muligt, så den gør brug af genanvendeligt materiale. Eksempelvis gør højttalerne i iPad Air brug af magneter med 100 procent genanvendte sjældne jordarter.

Ny Mac Mini og Mac Studio: Fra stue-pc til et kompromisløst nørde-monster

OVERBLIK: Er du til den prisvenlige indgangsvinkel eller den mest kraftfulde Mac nogensinde? Vi ser nærmere på den nye Mac Mini til masserne og Mac Studio til de tungeste videoredigeringsopgaver.

(mere…)
Apple gør butikker klar til nye smart home-produkter

RYGTE: Apple er angiveligt ved at ændre indretningen i sine butikker. Det kan være et tegn på, at en ny HomePod Mini, Apple TV og den længe ventede smart home-hub snart lanceres.

(mere…)
iPhone 20: Apples jubilæums-iPhone kan få et radikalt glasdesign

RYGTE: Apples jubilæumsmodel kan få buet glas og en skærm uden synlige udskæringer. Ifølge et nyt rygte bygger Apple videre på fremstillingsprocessen fra iPhone Air.

(mere…)
Apple gør klar til prisstigning på iPhone, lyder nyt rygte

Efter prisstigninger på Mac og iPad peger nye oplysninger på, at Apple også vil hæve priserne på kommende iPhone-modeller. Stigende komponentpriser nævnes som den vigtigste årsag.

(mere…)
Har du denne Mac? Så stopper de store opdateringer nu

macOS 27 Golden Gate bliver kun tilgængelig på Macs med Apple Silicon. Har du en Intel-baseret Mac, stopper de store systemopdateringer derfor med macOS 26.

(mere…)
Apple sender spyware-advarsler til iPhone-brugere i 110 lande

Apple har sendt direkte sikkerhedsadvarsler til iPhone-brugere i mere end 110 lande, hvor enheder mistænkes for at være mål for avanceret spyware.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram