Her er de nye funktioner i Android 11 Go Edition

Android 11 kommer i Go Edition til billigere mobiler. Go har en række af de nye funktioner, der også findes i den fulde version af Android 11.

Android 11 Go edition (Foto: Google)
Android 11 kommer også til de helt billige telefoner i Go edition. (Foto: Google)

Google introducerede Android Go Edition tilbage i 2018, for at tilbyde en række premiumfunktioner i budgettelefoner. Siden da har Go Edition budt på højere hastighed, større pålidelighed og bedre sikkerhed til mere end 100 millioner budgettelefoner. Google ser ud til at fortsætte i samme bane med Android 11 Go Edition.

I et blogindlæg har Google offentliggjort en række af de funktioner og forbedringer, der kommer til Android 11 Go.

Nu kommer Android 11 – her er 11 nyheder

Forbedret kommunikation, privatliv og brugerflade

Med Android 11 Go Edition starter apps 20 procent hurtigere, end de gjorde i den tidligere version. På den måde bliver det lettere at skifte mellem apps, uden at din telefon bliver langsom.

Ligesom i den fulde version af Android 11, har Google dedikeret en del af notifikationsområdet i Go Edition til beskeder. Det betyder, at du nu kan se og besvare alle beskeder, uanset hvilken app der bruges. Apps som Messenger, WhatsApp og SMS samles ét sted.

Hvad er forskellene på “ren” Android, Android One og Android Go?

Selvom Android 11 Go Edition er forbeholdt budgetklassen, betyder billigere telefoner ikke dårligere sikkerhed.

Google har således sørget for, at Go edition har samme sikkerheds- og privatlivsfunktioner som det fulde styresystem. Derfor finder du også engangstilladelser, der sørger for, at en given app ikke bare kan tilgå ting som data, placering og kamera, når den ikke bruges.

Dertil kommer, at Go Edition også nulstiller tilladelser på de apps, du ikke har brugt i en længere periode. Systemet giver dig besked når tilladelser nulstilles, hvorefter du selv kan beslutte, om du igen vil give de nødvendige tilladelser.

Med engangstilladelser er du sikker på, at apps ikke tilgår eksempelvis mikrofonen uden dit kendskab. (Foto: Google)

Eftersom det stadig bliver mere populært med en stor skærm, kan du nu også navigere med fingerbevægelser (gestures) i Android 11 Go Edition. På den måde optager navigationstaster ikke plads på enhedens display.

Med gestusnavigation slipper du for synlige navigationstaster på skærmen. (Foto: Google)

Nye app-funktioner

I år har Google også introduceret forbedringer til de apps, der er designet specielt til budgettelefoner. Der er også kommet nye apps til som eksempelvis ”Sikker mappe”. Sikker mappe er en ny funktion i Files by Google, der beskytter dine personlige filer mod at blive tilgået af andre. Det foregår ved, at dine filer bliver gemt i en mappe, hvor du selv har valgt en firecifret PIN-kode.

Sikker mappe er en personlig mappe i Files by Google, som du kan sikre med en selvvalgt PIN-kode. (Foto: Google)

Mere hukommelse, flere enheder, flere muligheder

Over de seneste par år har smartphoneproducenter lanceret flere Android-enheder med premiumfunktioner, som dualkamera og fingeraftrykslæser til mere overkommelige priser.

Eftersom flere af disse hukommelseskrævende funktioner finder vej til budgetklassen, har Googles samarbejdspartnere efterspurgt øget ydeevne på de pågældende enheder. Det er især forbedringer i hastighed, lagerplads og hukommelse, der bliver efterspurgt. Derfor vil Android Go Edition være tilgængelig på alle nye enheder med op til 2 GB RAM fra næste måned.

Google afslører: Så mange har Android 10

Med udvidelsen op til 2 GB RAM, apps der starter hurtigere og 270 MB ekstra ledig hukommelse, kan du nu køre tre-fire apps i baggrunden på din Android Go-enhed. Go Edition på enheder med 2 GB RAM kommer også med 900 MB ekstra frigjort lagerplads.

Mere til historien

At sige at Android GO kun er forbeholdt budgetklassen er ingen overdrivelse. Indtil nu har den lettere platform kun været tilgængelig på telefoner med mindre end 2 GB RAM – her snakker vi telefoner, som ofte koster under 500 kroner.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Gemini 3: Her er de nye grænser for prompts

Bruger du Thinking-modellen til kode eller matematik? Google har netop ændret grænserne, så du nu får din helt egen pulje af daglige prompts. Se grænserne her.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Google Classroom får AI-funktion: Lav undervisning om til podcast

Google Classroom integrerer nu Gemini AI, så lærere kan omdanne deres lektioner til podcast-episoder. Se hvordan den nye funktion fungerer i undervisningen.

(mere…)
Gemini til Google TV: Her er de nye funktioner

Google udruller snart store Gemini-opdateringer til Google TV, der gør det muligt at bruge AI til alt fra sportsresultater til direkte styring af TV-indstillinger.

(mere…)
Google klar med Gemini 3 Flash: Giver lynhurtige AI-svar

Google har netop rullet Gemini 3 Flash ud til deres søgemaskine. Den nye model lover markant hurtigere svar og bedre forståelse af dine spørgsmål.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram