Apple Watch Series 6 – dette skal du vide

Så er Apple Watch Series 6 præsenteret. Her er, hvad du skal vide om Apples nyeste smartwatch med watchOS 7.

Apple Watch Series 6
Apple Watch Series 6 koster fra 3.299 kroner (Foto: Apple)

Apple Watch er nu klar i den sjette udgave – Series 6, som Apple kalder det.

Blandt nyhederne, som ligger i watchOS 7, er søvnregistrering, påmindelser om håndvask og målinger af iltoptaget i blodet.

Målinger af ildmætning i blodet foretages på blot 15 sekunder. Dette er en specifik funktion for Apple Watch Series 6. Du kan selv aktivere målingen, men når du er i ro, eksempelvis sover, bliver der automatisk foretaget målinger i baggrunden. Dataene bliver tilgængelige i appen Sundhed.

Apple Watch Series 6 kører på en processor kaldet S6, der er 20 procent kraftigere end den foregående version, fortalte Apple ved præsentationen. S6 er en dual-core processor, baseret på A13 Bionic-processoren, der kendes fra iPhone 11-serien. Den forbedrede ydelse betyder også, at apps starter hurtigere på uret.

Skærmen er 2,5 gange lysere

Skærmen er ligledes optimeret. Denne gang er always-on-skærmen blevet 2,5 gange lysere sammenlignet med Apple Watch Series 5. Dermed er det lettere at se data fra urets skærm, når solen bager fra en skyfri himmel.

Højdemåleren er fra Series 6 altid aktiv. Apple har fundet en mere strømbesparende metode til at udlæse højden uden det bruger ret meget strøm. Målingen sker via GPS og de Wi-Fi netværk, der måtte være i nærheden. Dertil kommer en såkaldt U1-chip og Ultra Wideband-antenner, der bruges til kommunikationen med blandt andet digitale bilnøgler.

Ikke bedre batteritid, men…

Fra Series 6 ændrer Apple ikke på batteritiden. Denne er fortsat udmeldt til 18 timer. I stedet for længere batteritid har Apple gjort det muligt, at oplade uret hurtigere. Nu kan en fuld opladning foretages på under halvanden time, oplyser Apple.

Som altid med præsentationen af et nyt Apple Watch kommer også nye watch-faces, remme og farver. På designdelen er det første gang, at Apple Watch kommer i en såkaldt (Product)RED-version. Der kommer desuden en ny rem kaldet “solo-loop”. Det er kort fortalt er en rem uden åbninger, der slides hen over hånden. Selve remmen er altså udført i et strækbart materiale.

Udover Apple Watch Series 6 har Apple præsenteret en billigere version, baseret på S5-processorchippen, med navnet Apple Watch SE. Denne udgave indeholder, ligesom Series 5 og 6, falddetektering.

NY FITNESS-TJENESTE: Fitness+ er en ny tjeneste med træningsvideoer, der byder på nye øvelser hver uge. Fitnesstræneren vises som video på skærmen og data fra ens Apple Watch kan ses på skærmen i realtid. Fitness+ kommer også til Apple TV og iPad. Tjenesten koster 9,99 dollars om måneden eller 79,99 dollars om året. Den bliver tilgængelig inden udgangen af 2020 i Australien, Canada, Irland, New Zealand, Storbritannien og USA.

Det koster Apple Watch 6 og SE

Apple Watch SE
Apple Watch SE koster fra 2.299 kroner (Foto: Apple)

Efter præsentationen af Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE ligger det fast, at Apple Watch Series 5 udgår af Apples portefølje. Er du interesseret i dette, skal du enten kigge efter restlagre eller ud på brugtmarkedet.

Apple Watch Series 6 i standardversionen koster fra 3.299 kroner. Vil du have adgang til mobilnettet fra dit Apple Watch skal du have Apple Watch Series 6 (GPS + Cellular). Denne koster fra 4.099 kroner.

Et Apple Watch SE koster fra 2.299 kroner for standardversionen. Watch SE med mobilnetsadgang koster fra 2.699 kroner.

Begge versioner af Apple Watch kan købes fra tirsdag den 22. september 2020.

Apple Watch sælges nu uden strømforsyning

Læs mere om Apples nye produkter her eller få nyhederne i din indbakke to gange om ugen. Tilmeld dig her. Det er gratis. Frameld når du har lyst.

Mere til historien

Apple opdaterer softwaren på ældre generationer af Apple Watch til watchOS 7. Det er dog ikke alle funktioner i watchOS 7, der vil kunne benyttes på ældre udgaver af uret. Apple udsender watchOS 7 til Apple Watch Series 3 eller nyere den 16. september 2020.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram