Samsung Galaxy Note20-serien er svær at reparere

iFixit har vurderet, at Samsung Galaxy Note20-serien desværre ser ud til at være problematisk at reparere.

Samsung Galaxy Note20 Ultra
Samsung Galaxy Note20 Ultra er blandt andet unødvendigt dyr at reparere, hvis du ødelægger skærmen. (Foto: MereMobil.dk)

Tidligere på måneden lancerede Samsung to nye smartphones, Galaxy Note20 og Galaxy Note20 Ultra. Her, et par uger senere, er det lykkes holdet hos iFixit at få fingre i de to nye telefoner, skriver MSpoweruser.

Formålet for iFixit er at lave en såkaldt ”teardown”. Altså hvor man skiller enheden helt ad, for så at samle den igen. På den måde vurderes det, hvor let eller svært det er, at reparere eventuelle skader. Ud fra den score, som Galaxy Note20-serien opnår hos iFixit, er du dog dårligt stillet, hvis uheldet er ude.

Samsung Galaxy Note20 Ultra test | S-Pen er det stærkeste kort

Den såkaldte reparations-score går fra 0 til 10, hvor 10 naturligvis er den bedst mulige karakter. Her ligger Samsung Galaxy Note20 i den tunge ende, med en karakter på blot 3.

Især reparation af skærmen får en hård medfart og bliver kaldt langsommelig, dårligt prioriteret og unødvendigt dyr.

Du kan se hele videoen fra iFixit herunder:

Derfor opnår Samsung Galaxy Note20 karakteren 3

Herunder har vi samlet de fem nøgleargumenter fra iFixit, der forklarer, hvorfor telefonerne opnår den karakter, de gør. Her finder vi både fordele og ulemper:

  • Du skal kun bruge en almindelig stjerneskruetrækker
  • Mange af delene er moduler, som kan udskiftes uafhængigt af hinanden – inklusive opladerporten
  • Udskiftning af batteri er stadigvæk for besværligt
  • Reparation af skærm er langsommelig, dårligt prioriteret og unødvendigt dyr
  • Alle reparationer kræver, at du kæmper dig igennem stærk klæbemiddel, som du herefter skal fjerne og erstatte med nyt

En af de ting der gør den lave karakter ekstra skuffende er, at de nye Samsung Galaxy Buds live har opnået en langt højere score. De trådløse hovedtelefoner blev lanceret samtidigt med Galaxy Note20-serien og opnåede den imponerende karakter 8, hos iFixit. Dermed er Galaxy Buds Live de mest reparationsvenlige trådløse hovedtelefoner til dato.

Samsung Galaxy Note20 Ultra er en af årets absolutte toptelefoner. En af de stærkeste kort hos telefonen, er den forbedrede S-Pen. Hvordan den fungerer kan du blive meget klogere på i videoen herunder.

Mere til historien

Når TDC åbner op for 5G-netværket den 7. september, vil Samsung Galaxy Note20-serien være blandt de kompatible telefoner. Så hvis du gerne vil udnytte det nye mobilnetværk, der angiveligt er 10 gange hurtigere end 4G, med en af årets absolutte topmodeller, kunne Samsung Galaxy Note20 Ultra være et bud.

Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Bag førstepladsen gemmer der sig et forventet milliardunderskud.

(mere…)
Så dyr er iPhone Duo at reparere: Op til 13.499 kroner

TIP: En ødelagt inderskærm koster 8.999 kroner at reparere, mens andre skader kan løbe op i 13.499 kroner. Her er priserne på reparation af iPhone Duo med og uden Apple Care.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
1,2 milliarder mennesker bruger en Samsung Galaxy

Hver syvende person på jorden går rundt med en Samsung Galaxy-telefon i lommen. Den svimlende milepæl er netop blevet afsløret i en stille og rolig YouTube-video.

(mere…)
Lækage afslører farverne på Samsung Galaxy S27 Ultra

Nye rygter peger på, at Samsung Galaxy S27 Ultra lander i fire standardfarver, hvor særligt en lyserød variant ser ud til at få en mere fremtrædende rolle og blive bredt tilgængelig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram