Er det et farvel til notches?
Vi har tidligere skrevet, at den første smartphone med kamera under skærmen er på vej. Betyder det mon, at det snart er slut med notches?
ZTE er på vej med den første smartphone med kamera under skærmen. Vi har tidligere skrevet, at ZTE formentlig bliver den første producent, som lancerer en smartphone med kameraet under skærmen.
Kamera under skærmen måske først i midrange-model
Nu er ZTE så nået længere i processen. De er nemlig begyndt at tease for en lancering tirsdag den 1. september 2020.
Du kan se teaseren for herover, hvor det står, at telefonen vil få navnet ZTE Axon 20 5G. Den vil være verdens første smartphone med kamera under skærmen. ZTE Axon 20 5G kommer med 32 megapixels frontkamera, forlyder det.
Det betyder også, at der altså ikke er en notch af nogen art på fronten. Notchen er ellers blevet populær efter at man har gjort kanterne omkring skærmen så små, at kameraet ikke kan ”gemmes” der længere.
Hvornår andre producenter er klar med kamera under skærmen, er der på nuværende tidspunkt ingen forlydender om. Men det ventes, at de også følger trop i nær fremtid. Flere andre producenter har haft prototyper, hvor de har eksperimenteret med det. Derfor ventes det, at der snart vil være andre producenter, som også er klar.
Der er endnu ikke nogle informationer omkring prisen på denne ZTE-smartphone eller om den bliver lanceret på andre markeder end det kinesiske. Vi forventer dog ikke, at den bliver tilgængelig på det danske marked, da ZTE normalt ikke lanceres herhjemme.
Vi forventer ikke, at det er et farvel til notches. I hvert fald ikke lige med det samme. Mange andre teknologier har vist sig, at være alternativer til andre ting. Eksempelvis er fingeraftrykslæseren under skærmen også et alternativ, da der fortsat findes de “fysiske” på siden eller bagsiden af telefonen samt ansigtsgenkendelse.
Tror du, at det betyder et farvel til notches? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.
Mere til historien
ZTE har været på markedet længe og er en af de større kinesiske producenter foruden Oppo, Xiaomi, Huawei og Vivo.