Pressefotos af Samsung Galaxy Z Fold2 5G lækket

Officielt billeder af Galaxy Z Fold2 5G er dukket op på internettet. Billederne viser blandet andet, at enheden kommer i to farvevalg.

Samsung Galaxy Fold
Efterfølgeren til Samsung Galaxy Fold forventes lanceret den 5. august. (Foto: Samsung)

Der florerer masser af rygter omkring den kommende Samsung Galaxy Z Fold2 5G, hvilket ikke er så mærkeligt. Foldbare enheder har det med at skabe en masse interesse. Med en forventet lancering ved Galaxy Unpacked den 5. august, er der for alvor sving i rygtemøllen.

Mens vi venter på en officiel lancering af telefonen, er der dukket en række nye billeder op, skriver GSMArena.

Billederne lader til at være officielle pressefotos, der blandt andet viser de to forskellige farvevalg, Samsung Galaxy Z Fold2 5G kommer i – Mystic Bronze og Mystic Black.

Ny læk bekræfter navneskift på Samsung Galaxy Fold

Samsung Galaxy Z Fold2 5G kommer blandt andet i denne Mystic Bronze-farve. (Foto: mysmartprice)

Som tidligere rygter har påstået, ser telefonen ud til at have et punch-hole-kamera på den foldbare skærm. Det betyder altså et farvel til den underlige notch, som Samsung har placeret i siden på den første Fold-enhed.

Også den udvendige skærm har fået en overhaling. Der er ikke nogen tyk kant i bund og top, som vi så det på forgængeren. Også her har Samsung valgt et punch-hole-kamera.

Som du kan se, har Samsung sagt farvel til den underlige notch, der var placeret i siden af forgængeren. (Foto: mysmartprice)

Hovedkameraet på bagsiden kan sammenlignes med S20-serien, samt det vi har set på lækkede billeder af den kommende Galaxy Note20. Sidstnævnte forventes i øvrigt også at blive præsenteret ved Galaxy Unpacked.

Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

Telefonen kommer desuden også i farven, Mystic Black. (Foto: mysmartprice)

Rygtede specifikationer på Samsung Galaxy Z Fold2 5G

Ifølge tidligere rygter bliver det ydre display 6,23 tommer, mens den foldbare skærm bliver 7,7 tommer. Begge skærme siges at være AMOLED. Derudover vil den foldbare skærm have en opdateringshastighed på 120 Hz. Kameraet på bagsiden vil angiveligt bestå af tre objektiver på henholdsvis 12 megapixels, 64 megapixels og 12 megapixels. Det indvendige punch-hole-kamera vil være på 10 megapixels.

I forhold til internt lager skulle enheden komme med 512 GB plads. Derudover understøtter den, som navnet indikerer, også 5G. Batteriet har angiveligt en kapacitet på 4.356 mAh og så understøtter telefonen 15 watt trådløs opladning.

På bagsiden kan du se en kameraø, der godt kunne minde om den, vi kender fra Galaxy S20-serien. (Foto: mysmartprice)

Prisen er meget svær at forudsige. Rygterne herom har været i øst og vest. På den positive side har flere rygter påstået, at Samsung Galaxy Z Fold2 5G bliver billigere end forgængeren. På den anden side har andre rygter sagt, at prisen bliver nogenlunde den samme. Jeg tør dog godt garantere, at telefonen ikke bliver billig.

Mere til historien

Ikke nok med, at Samsung snart lancerer efterfølgeren til Galaxy Fold, så forlyder det også, at en billigere variant er på vej i 2021. Lite-versionen skulle få et prisskilt, der er mere spiseligt for den almindelige forbruger.

Apple løser stort problem i 2026: iPhone Fold kommer uden synlig skærmfold

Slut med den irriterende rille i skærmen. Nye rygter afslører, at Apple bruger ny panelteknologi til at fjerne foldelinjen helt på den kommende iPhone Fold.

(mere…)
Gode nyheder til din iPhone: Næste store opdatering gør din iPhone hurtigere og mere stabil

Når Apple til sommer præsenterer den næste software, iOS 27, bliver det ikke med fokus på gøgl og nye knapper. Rygterne peger på en massiv oprydning, der skal gøre din telefon hurtigere.

(mere…)
Analytiker sår tvivl om kommende afgang hos Tim Cook

En velkendt Apple-analytiker sår tvivl om, at Tim Cook er på vej til at forlade posten som CEO.

(mere…)
Ingen stor designændring af Apple Watch lige nu

RYGTE: Et større redesign af Apple Watch er ikke lige rundet om hjørnet.

(mere…)
Tim Cook er måske fortid som topchef

Den nuværende CEO hos Apple, Tim Cook, kan være på vej til at stoppe - måske inden for kort tid.

¨
Samsung The Frame Pro er for mig det bedste TV nogensinde | Test

ANMELDELSE: Samsung The Frame Pro lover at revolutionere, hvordan vi tænker på fjernsynet i stuen. Jeg har testet den seneste udgave af Samsungs design-TV. Er prisen berettiget?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram