Ny læk bekræfter navneskift på Samsung Galaxy Fold

Et nyt billede på Twitter viser angiveligt den kommende Samsung Galaxy Z Fold2 og bekræfter samtidigt enhedens nye navn.

Samsung Galaxy Fold DJ Koh
Der var store forventninger da DJ Koh løftede sløret for Samsung Galaxy Fold. Desværre var enheden ramt af et utal af “børnesygdomme.” Forhåbentlig er Samsung blevet kloge af skade. (Foto: MereMobil.dk)

Med alle de rygter der florerer omkring Samsungs kommende enheder, er det næsten mirakuløst, hvis Samsung formår at overraske os til Galaxy Unpacked. Rygterne har det med at tage til i mængde og styrke i takt med, at vi nærmer os en lancering. Og med Samsungs Galaxy Unpacked-arrangement lige om hjørnet, får vi dagligt nye informationer om de kommende enheder.

Denne gang har et billede af Samsungs kommende foldbare telefon, Galaxy Z Fold2 5G, fundet vej til Twitter, skriver Android Authority.

Billedet er blevet lagt op af en koreansk profil, og har fundet vej til Max Weinbach fra XDA Developers. Hvis det er ægte, bekræfter det først og fremmest, at de foldbare telefoner bliver rebrandet under Galaxy Z-serien.

Derudover kan vi se, at telefonen ikke har nogen notch. Der er derimod fundet plads til et punch-hole-kamera i højre side af den foldbare skærm. Galaxy Z Fold2 5G ser også ud til at have slankere kanter end forgængeren. Ligesom på den første Fold-enhed, er folden på skærmen tydelig i midten.

Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

Det er svært at sige, hvorvidt billedet er ægte eller falsk. Brugeren har dog tidligere postet en del omkring den første Galaxy Fold. Derudover kan vi se en telefon i nederste venstre hjørne, som er en single-SIM-variant af Samsung Galaxy S20+ 5G, der kun er lanceret i Sydkorea.

Der kunne altså være tale om en bruger, der har en eller anden form for tilknytning til Samsung – måske en medarbejder. Men det er selvfølgelig bare spekulationer fra min side.

Om ikke andet bliver vi klogere, når Galaxy Unpacked løber af stablen den 5. august. Husk at du kan følge arrangementet her på MereMobil.dk. Du kan også få de seneste nyheder direkte på mail ved at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev.

Mere til historien

Selvom den første foldbare telefon fra Samsung havde en del børnesygdomme, ser det ud til, at producenten går benhårdt efter at markedsføre en produktlinje, der udelukkende består af foldbare telefoner. Siden lanceringen af Samsung Galaxy Z Flip i starten af året, er en 5G-variant også blevet en realitet. Og nu har Samsung altså valgt at markedsføre efterfølgeren til Galaxy Fold under selv samme Galaxy Z-brand.

73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
Apple kan lancere nye Mac-modeller og iPad 27. oktober

RYGTE: Indtil videre har vi den 13. oktober som en bekræftet dato for nyheder hos Apple, men nu ser 27. oktober også ud til at blive vigtig.

(mere…)
Rygte: iPhone Air 2 bliver endnu tyndere – trods større batteri

Den kommende iPhone Air 2 forventes at skære yderligere af tykkelsen og lande på blot 5,2 mm. Samtidig får batteriet en solid opgradering.

(mere…)
Sådan vil LG’s smarthome fungere med Apple

RYGTE: LG vil lancere flere nye tilbehørsmuligheder til smarthome, hvor et samarbejde med Apple skal integrere dem i Apples økosystem.

(mere…)
Apple og LG går sammen om nye smart home-produkter

Apple og LG samarbejder angiveligt om en helt ny serie af smart home-enheder. Produkterne skal spille sammen med en kommende Apple-hub, der forventes lanceret den 13. oktober.

(mere…)
Apple planlægger flere produktlanceringer i oktober

RYGTE: Udover iPhone Duo planlægger Apple både produktlanceringer den 13. oktober samt en lancering sidst i oktober.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram