Apple dropper Bang & Olufsen i over 200 butikker

Apple fokuserer på sine sager, og vi fokuserer på vores, siger Bang & Olufsens topchef efter den amerikanske tech-gigant har afbrudt samarbejdet.

Beolit17
Produkter som Beolit17 fra B&O fjernes nu fra Apples butikker (Foto: Bang & Olufsen)

Ikke nok med at hæderkronede danske Bang & Olufsen tirsdag måtte konstatere endnu et stort tab, så mister Struer-virksomheden også sine pladser på hylderne i Apples butikker.

Ifølge Børsen er det således slut med at blive fristet af B&O’s produkter i Apple-butikkerne.

Bang & Olufsens topchef Kristian Teär afviser dog overfor Børsen, at det sender den danske elektronik-producent i kanvassen.

– “Det er klart, at det har været godt at være i Apples butikker, men så vigtigt er det heller ikke for os. Apple fokuserer på sine sager, og vi fokuserer på vores,” siger Kristian Teär til avisen.

Minus på 576 millioner kroner

Bang & Olufsen har under coronakrisen – altså marts, april og maj – tabt 135 millioner kroner.

Det kom frem ved fremlæggelsen af årsregnskabet tirsdag. Her viste bundlinjen et minus på 576 millioner kroner og et fald i omsætningen på 29 procent.

I det nye regnskabsår ventes salget igen at vokse.

Det bliver dog uden hjælp fra Apples amerikanske butikker, som der er over 200 af.

Årsagen til at Apple opløser samarbejdet med Bang & Olufsen er ifølge Børsen, at den amerikanske tech-gigant ikke længere vil sælge produkter, der konkurrerer direkte med selskabets egne produkter.

Kristian Teär siger til Børsen, at “der findes andre, store spillere, vi gerne vil samarbejde med, og det fokuserer vi på”.

En af de spillere kan være Google, hvor Bang & Olufsen for nylig har åbnet for understøttelse af Chromecast. Så har du BeoSound 35 eller BeoSound Essence (2. generation), så er Google Cast en mulighed.

I juni offentliggjorde B&O desuden et samarbejde med Xbox, der er amerikanske Microsofts spillekonsol. B&O skal udvikle nye lydprodukter, som henvender sig til high-end-segmentet inden for gaming.

Vil du læse mere om B&O og Apple samt få flere technyheder direkte i indbakken, så tilmeld dig vores gratis opdateringer i boksen herunder.

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Bang & Olufsen ansatte tidligere på året grevinde Alexandra. Grevinden, som tidligere har været gift med prins Joachim, skal arbejde med kundeprogrammer, marketing og salg. Ansættelsen er sket i en nyoprettet deltidsstilling, hvor hun har fået titlen som “Director, Client Programmes”.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
iPhone 17e: Kraftfuld og billig iPhone på vej

Med A19-chip og Dynamic Island ser iPhone 17e ud til at blive et godt tilbud. Se her, hvornår den nye budgetmodel forventes klar.

(mere…)
Få hurtigere Wi-Fi på din Mac og iPad med ny opdatering

En overset nyhed i iPadOS 26.2 og macOS 26.2 gør dit internet hurtigere på en lang række populære Apple-modeller. Vi forklarer her, hvad det betyder for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram