HTC er nu klar med deres første 5G-telefon
Der har længe været stille om HTC, men nu er de klar med to nye smartphones. Den ene er deres første 5G-telefon. Læs mere om de nye mobiler her.
HTC er tilbage – på en måde. Det er begrænset, hvad HTC har lanceret i længere tid. Selv på hjemmemarkedet i Taiwan har der været stille fra HTC. Der har dog været rygter om, at en 5G-telefon var på vej. Og nu er det officielt.
HTC klar med 5G-telefon – dog ikke i Danmark
Faktisk er producenten nu klar med to nye smartphones, som i hvert fald kommer i handlen i Taiwan. HTC oplyser i et Tweet, at andre markeder vil følge. Dog uden at komme ind på hvilke markeder der er tale om. Det skriver The Verge.
Nok ikke på vej til Danmark
Der var engang, hvor HTC var store på det danske marked. Men vi skal nok ikke forvente, at det lige gentager sig med det samme. De to nye modeller, HTC U20 5G og Desire 20 Pro, forventes heller ikke at komme i handlen herhjemme.
HTC dropper ikke mobilbranchen
På papiret ser det ud til, at det er to midrange-modeller med ”standard” specifikationer, som HTC denne gang er klar med. Dermed skiller de sig altså ikke rigtigt ud fra konkurrenterne, selvom de måske trænger til lidt ”medvind”.
Her er lidt detaljer om HTC U20 5G:
- 6,8 tommer Full HD LCD-skærm
- Snapdragon 765G processor fra Qualcomm
- 8 GB RAM
- 256 GB intern hukommelse
- Understøtter microSD-kort
- Batteriet er på 5.000 mAh
- Quad-kamera med en hovedsensoren på 48 megapixels.
- 8 megapixels ultravidvinkelsensor og 2 megapixels dybde- og makro sensor
- Frontkamera: 32 megapixels.
Dengang da HTC Hero var vindermobilen
HTC Desire 20 Pro understøtter ikke 5G-netværket og er generelt et ”trin ned” på alle specifikationer.
Den kommer med en 6,5 tommer skærm, Snapdragon 665 processor, 6 GB RAM, 128 GB intern hukommelse og det samme store batteri på 5.000 mAh. Derudover kommer Desire 20 Pro med 3,5 mm jackstik port, hvilket HTC U20 5G ikke gør.
Mere til historien
Du kan blive klogere på nogle af HTC’s gamle telefoner. Her ser vi ser nærmere på HTC Diamond, som i 2008 var et kæmpe hit.