Her er iOS 14 – de vigtigste nyheder

Apple har præsenteret den næste store version af styresystemet til iPhone – iOS 14. Vi byder velkommen med en gennemgang af de vigtigste nye funktioner.

iOS 14
Fra iOS 14 og iPadOS 14 kommer Apple endelig med widgets på hjemmeskærmen (Foto: MereMobil.dk / Apple)

Apple lancerer to nye grundelementer i iOS-systemet, der vil få mange til enten at klappe i hænderne eller det modsatte. Der kommer en ny måde at organisere apps på kaldet App Library. Og nu finder widgets også vej til iOS-brugerfladen. Widgets har siden den første Android-version, været efterspurgt på iPhone, men nu kommer det altså.

Rygterne op denne præsentation var ret insisterende på, at Apple ville omdøbe iOS til iPhoneOS, for at give bedre sammenhæng mellem Apples navngivning af styresystemerne til deres forskellige platforme, men dette skete ikke. Apple holder fast i iOS.

Herunder får du et par ekstra ord om App Library og Widgets.

App Library – bedre organisering af dine apps

App Libary, iOS 14
App Library, iOS 14 (Foto: MereMobil.dk / Apple)

App Library er en ny del af hjemmeskærmen på iPhone, der automatisk organiserer dine apps. I App Library bliver apps som i momentet kunne være nyttige automatisk fremhævet.

Grundlæggende handler det om, at iOS nu organiserer dine apps på en ny måde, så du får et større overblik. Med App Library undgår du side efter side af endeløse apps.

App Library findes i slutningen af hjemmeskærmens sider. Du kan selv bestemme, hvor mange sider du vil have med apps, inden App Library kommer frem – det er i iOS 14 således let at skjule sider.

Widgets – funktioner direkte på hjemmeskærmen

Widgets, iOS 14
Widgets, iOS 14 (Foto: MereMobil.dk / Apple)

Efter mange års tilløb kommer Apple med widgets på hjemmeskærmen i iOS-systemet. Siden de tidlige Android-versioner i 2008/2009 har widgets været tilgængelige på Googles platform. Apple har ofte været kritiseret for ikke at have widgets, men dette ændres nu.

Widgets er små interaktive programmer, der kan vise informationer i realtid, men også fungere til overblik og genveje.

Du kan i iOS 14 tilføje widgets som kalender, podcasts, nyheder, batteristatus, musikafspiller, vejr eller hvad du i øjeblikket måtte have brug for til hjemmeskærmen blandt de gamle kendte genveje til apps. Widgets kan have forskellige størrelser.

Som en del af widgets kommer funktionen “Smart Stacks”. Denne giver mulighed for at bladre mellem forskellige widgets på en bestemt placering på hjemmeskærmen. Smart Stacks kan automatisk fremhæve en given widget baseret på tidspunkt, sted og aktivitet.

Widgets kommer også til iPadOS 14.

Nyheder til iMessage

Fra iOS 14 kan du “nævne” dem, du taler til i en gruppe, præcis som du kender det fra Facebook Messenger. Der kommer også mulighed for at pinne en samtale øverst i listen samt svare direkte på en bestemt besked.

Når du chatter i en gruppe kan denne desuden have sit eget profilbillede eller emoji.

Disse funktioner ligner meget det, der kendes fra andre chatplatforme.

Digitale bilnøgler og cykelruter

Som en del af Apple Carplay introducerer Apple digitale bilnøgler, hvor den nye BMW5-serie bliver den første bilserie med mulighed for at låse den op og tillade start af bilen via iPhone eller Apple Watch.

En digital bilnøgle kan deles via appen Beskeder og deaktiveres via iCloud, så du hele tiden har styr på, hvem der har adgang til din bil. Apple benytter NFC til den digitale bilnøgle.

Det er ikke kun BMW, der får mulighed at bruge digitale bilnøgler. Apple samarbejder med industrien om, at kunne gøre digitale bilnøgler mere bredt tilgængelig.

En anden nyhed er U1-chippen, som bliver den næste generation af digitale bilnøgler. Her kan brugerne låse deres bil op, uden at tage telefonen op fra lommen eller tasken. De første biler med denne teknologi kommer i 2021.

Bruger du Apple Maps, så er der nyheder som cykelruter samt nye navigationsmuligheder til brugere af elbiler.

Kommer til efteråret

Du kan til efteråret opdatere din iPhone med iOS 14. Det kræver, at du har en iPhone 6s eller nyere.

Udviklerne får adgang til iOS 14 allerede nu, så de kan tilpasse apps til den nye version. Fra juli kommer en public beta, hvor andre som blot er nysgerrige kan afprøve de tidlige betaversioner.

LÆS OGSÅ: Her er de vigtigste nyheder i iPadOS 14

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

En anden stor nyhed i iOS 14 er en opdateret integration af Siri, der ganske simpelt er blevet redesignet.

iOS 27 ventes med to store Wallet-nyheder

Rygterne omkring WWDC begynder at tage til, og nu er der noget, som tyder på, at Wallet-appen får en overhaling.

(mere…)
Disse Mac-modeller vil ikke understøtte macOS 27

WWDC er lige rundt om hjørnet, men allerede nu ved vi en smule om understøttelsen af den kommende software.

(mere…)
MacBook Neo tager førstepladsen hos Apple

Apples første budget-MacBook har taget førstepladsen hos Apple, og samtidig slår den en lille rekord.

(mere…)
Apple klar med akut Mac-opdatering

Apple har netop udsendt en mindre, men yderst vigtig opdatering til Mac-computere. macOS 26.5.1 lukker nemlig et hul, der fik helt nye maskiner til pludselig at slukke midt i arbejdet.

(mere…)
Dell XPS 13 udfordrer MacBook Neo med bedre specs

Dell udfordrer Apples MacBook Neo med en ny XPS 13, der byder på bedre skærm, flere funktioner og en konkurrencedygtig pris.

(mere…)
Apple WWDC: Kommer der hardware-overraskelser i år? Her er 5 bud

Om godt en uge slår Apple dørene op til årets WWDC-konference. Selvom fokus er på iOS 27 og en helt ny Siri, er der en lille chance for, at Apple overrasker med ny hardware. Her er de fem mest sandsynlige kandidater.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
123 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram