Google kæmper mod misinformation om coronavirus

Fake news og generel misformation om coronavirus / covid-19 spredes på nettet. Google forsøger nu at ændre udbredelse af falsk viden om coronavirus.

Google sos besked Coronavirus
SOS-besked på Google.dk den 12. marts 2020 efter søgning på ‘coronavirus’ (Foto: MereMobil.dk)

I takt med at alvoren omkring coronavirus / covid-19 går op for folk stiger mængden af fake news og misinformation. Det er ikke gået Googles næse forbi.

Google har aggressivt sat ind for at begrænse spredningen af misinformation på de forskellige Google-ejede tjenester. Det skriver Bloomberg.

Der er tale om en ændring hos Google, der normalt bruger automatiseringer til at indeksere sider ud fra deres relevans. Men i takt med at nogen forsøger at udnytte de mange søgninger, der laves på ”corona” og ”covid-19”, har Google følt sig nødsaget til at tage andre metoder i brug.

SOS-tilstand på Google

En søgning på eksempelvis ”corona udbrud” aktiverer en SOS-tilstand, hvor Google viser tophistorier fra de nationale medier, som Google anser for troværdige. I Danmark er det blandt andet Jyllands-Posten, DR, Videnskab.dk, Politiken og Ekstra Bladet. Herefter følger information fra verdenssundhedsorganisationen WHO, politi og andre myndigheder.

Tidligere har en søgningen på den engelsksprogede del af Google efter ”flu” udløst tweets fra den amerikanske præsident Donald Trump, hvor han sammenligner coronavirus med en almindelig influenza. I dag står det klart, at sammenligningen ikke holder.

På YouTube forsøger Google blandt andet at fjerne videoer fra virksomheder og privatpersoner, som påstår, at de har produkter som kan fjerne eller forhindre virus fremfor at læge lægelig behandling. Google har også fjernet apps fra Google Play.

Google er som bekendt verdens største annoncenetværk. Det ansvar forsøger Google også at leve op til ved at blokere titusindvis af annoncer som reklamerer og tjener penge på virusudbruddet. På YouTube-videoer om covid-19 giver Google nu regeringer og NGO’s gratis reklameplads, formodentlig for at dæmme op for spredning af misinformation.

Google har tidligere ændret sine søgeresultater i forbindelse med forskellige internationale events, men i forhold til de alvorlige af slagsen, har Google fået kritik for at reagere for langsomt.

Når det kommer til vores smartphones, så kan disse og andre overflader bære virus rundt. Ifølge Sundhedsstyrelsen så kan covid-19 overleve ”et døgns tid” på vores telefoner og tablets. Du kan læse mere om coronavirus på smartphones her.

Ønsker du at desinficere din mobil, så kan dette ske med desinficeringsservietter. Apple er netop begyndt at anbefale brugen af servietter med maksimalt 70 procents isopropylalkohol på deres produkter.

GUIDE: Sådan rengør du smartphone-skærmen korrekt uden at ødelægge den

Mere til historien

Du kan følge de seneste informationer fra myndighederne om coronavirus / covid-19 på coronasmitte.dk.

Giganterne retter ind: Apple Maps og Google Maps omdøber Lake Ontario til Lake America

Donald Trumps dekret får Apple og Google til at bruge navnet Lake America på korttjenesterne for amerikanske brugere. I Canada hedder søen fortsat Lake Ontario.

(mere…)
Google Maps-fejl i bilen: Vigtig trafikfunktion forsvinder

De grønne, gule og røde trafiklinjer er forsvundet hos flere Android Auto-brugere. Rutevejledningen virker stadig, men det er blevet sværere at opdage kø og tæt trafik.

(mere…)
Pixel 11 Pro XL imponerer: Slår Samsung i stor kameratest

Pixel 11 Pro-telefoner scorer 168 point og indtager en delt femteplads hos DxOMark. Dermed placerer Google sig foran Samsung Galaxy S26 Ultra og på niveau med iPhone 17 Pro.

(mere…)
Nu kan de købes: Googles nye Pixel-telefoner er landet i de danske butikker

Googles nye Pixel 11-serie er nu officielt til salg i Danmark. Telefonerne byder blandt andet på Gemini AI, forbedrede kameraer og op til syv års softwareopdateringer.

(mere…)
Pixel 11 Pro test: Fremragende! Google leverer varen!

(mere…)
Billigere YouTube-abonnement på vej til Danmark

Google gør YouTube Premium Lite globalt. Det betyder, at danske brugere snart kan få et billigere abonnement med færre reklamer, men uden alle fordelene fra YouTube Premium.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram