Samsung Galaxy S20 Ultra – 108 megapixels, 5G og eSIM

Galaxy S20 Ultra har et vildt 108 megapixels kamera med op til 100x zoom. Du får også 5G og eSIM. Her er hvad du skal vide om Galaxy S20 Ultra.

Samsung Galaxy S20 Ultra
Samsung Galaxy S20 Ultra (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy S20 Ultra er en realitet. S20 Ultra er den største model i en serie smartphones bestående af de tre modeller Galaxy S20, Galaxy S20+ og Galaxy S20 Ultra på toppen.

Mens kameraerne på Galaxy S20 og Galaxy 20+ har stort set enslydende specifikationer, så er ultramodellen anderledes. Meget anderledes!

Samsung Galaxy S20 Ultra kommer med 108 megapixels opløsning på hovedsensoren, der har optisk billedstabilisator. Telefonen har en 48 megapixels telefotosensor samt en 12 megapixels ultra vidvinkel sensor. Samsung har dermed den kamerasensor i en telefon med den højeste opløsning, nogensinde.

Det vildeste er nok det såkaldte ”Space zoom” hvor du kan komme helt op på 100x digitalt zoom. Det kræver et stativ for at gå så højt men selv de mellemliggende zoomniveauer på fx 10x eller 20x zoom vil nok være til gælde for mange. Stativet er påkrævet da ingen kan holde telefonen stille nok, til at bruge et så kraftigt zoom.

Galaxy S20 Ultra kan kendes på kameraoptikken, der rager en del ud. Som tilfældet var på iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max, så er det ikke ligefremt kønt – men en nødvendighed. Samsung kalder det for et ”signaturdesign” – korrekt! Du kan i hvert fald godt kende telefonen på afstand.

PRISERNE: Danske priser på Samsung Galaxy S20-serien

Den er stor og tung

Hvis du vil have ultramodellen så skal du forberede dig på en tung klods i lommen. Galaxy S20 Ultra vejer 220 gram. Fysisk er målene hele vejen rundt større end 2019-topmodellen Galaxy S10+.

Galaxy S20 UltraGalaxy S10+
Mål166.9 x 76.0 x 8.8 mm.157.6 x 74.1 x 7.8 mm.
Vægt175 gram220 gram

Så kom 120 Hz-skærmen

Samsung Galaxy S20 Ultra
Samsung Galaxy S20 Ultra (Foto: MereMobil.dk)

Vi har hidtil været vandt til, at skærme opdaterede 60 gange i sekundet – 60 Hz. Samsung fordobler nu til 120 Hz i alle Galaxy S20-modellerne.

Resultatet er grafik på skærmen, som fremstår og opleves mere flydende end tidligere. Nogle spil vil endda være i stand til at udnytte til højere opdateringshastighed.

120 Hz er ikke en absolut nødvendighed, men det er den vej det går. Der er ingen tvivl om, at på længere sigt er 60 Hz skærmen på vej ud.

Du kan blive klogere på hvor meget 120 Hz skærme betyder i dagligdagen ved at lytte til min tech-podcast – episode 70: Hver geniale er 120 Hz-skærme egentlig?

120 Hz er en valgfri mulighed på Samsungs forårsmodeller her i 2020. Som standard er skærmen sat til 60 Hz, men du kan selv justere det op.

Årsagen til, at 60 Hz er standard, skal vi nok finde i strømforbruget. En skærm, der tegner billedet oftere, bruger nemlig mere strøm.

Rigtigt stort batteri

Store skærme der opdaterer ofte har et højt strømforbrug. Det kræver større batterier. Det har Samsung taget højde for i årets topmodel-serie.

Batteriet i Galaxy S20 Ultra er på 5.000 mAh. Det er, så vidt jeg husker, Samsungs hidtil største batteri i en smartphone. Sidste års topmodel kom med en batterikapacitet på 4.100 mAh.

Herunder kan du se batterikapaciteten på de nye Samsung modeller i S20-serien

Galaxy S20 UltraGalaxy S20+Galaxy S20
Skærm6,9”6,7”6,2”
120 HzJaJaJa
Batteri5.000 mAh4.500 mAh4.000 mAh

Samsung kommer først med 5G

Du skal ikke vælge om du vil have en 5G-udgave af Galaxy S20-serien. Du kan nemlig ikke undgå 5G – stort set ikke i hvert fald.

Samsung Galaxy S20 Ultra og Galaxy S20+ kommer begge med 5G og lanceres således ikke i en 4G-only variant. Det betyder, at du er klar til 5G, når teleselskaberne er klar.

Kun Galaxy S20 vil blive tilgængelig i Danmark som enten en 5G/4G variant eller 5G-only.

BAGGRUND: 5 hurtige om 5G – forstå fremskridtet

OM 5G I GALAXY S20-SERIEN: Den tekniske betegnelse for 5G i S20-serien er: Non standalone (NSA), 5G sub-6. NSA betyder, at 5G netværket kun fungerer, hvis mobilnetværks kontrolfunktioner kører via 4G LTE. 5G NSA er altså afhængig af et fungerende 4G LTE-netværk. Telefonen anvender således 4G som hovedkanal. 5G-delen anvendes blot til at blive ekstra hastighed. Galaxy S20-serien understøtter følgende 5G-frekvensbånd: N1 (2100 MHz), N3 (1800 MHz), N5 (850 MHz), N7 (2600 MHz), N8 (900 MHz), N28 (700 MHz), N40 (2300 MHz), N77 (3700 MHz), N78 (3500 MHz). Understøttelsen er afhængig af den enkelte operatør. Samsung Galaxy S20 Ultra er den eneste telefon i S20-serien, der understøtter mmWave.

Plads til både SIM-kort, eSIM og MicroSD-kort

Samsung Galaxy S20 Ultra, og de øvrige S20-modeller, har plads til enten to fysiske SIM-kort (dual-SIM) eller ét SIM-kort og ét hukommelseskort.

Samsung har desuden lagt eSIM-mulighed i modellerne. Dermed kan du have et fysisk SIM-kort og et eSIM samt et hukommelseskort kørende samtidigt.

Hvis du vil udnytte eSIM skal din mobiloperatør understøtte muligheden.

Galaxy S20 Ultra – dette skal du også vide

Samsung Galaxy S20 Ultra
Samsung Galaxy S20 Ultra (Foto: MereMobil.dk)

Galaxy S20 Ultra benytter Samsung egen processor kaldet Exynos 990. Det er en 7nm 64-bit octa-core processor.

Telefonen har 12 GB RAM og 128 GB intern lagerplads. Dertil kan du supplere med et MicroSD-kort. Hvis du vil have mere intern lagerplads, så skal du gå efter Galaxy S20+. Denne kommer i konfigurationer med 128 eller 256 GB intern lagerplads.

Samsung har fortsat fingeraftrykslæser indbygget i skærmen, som på de tidligere Galaxy S-modeller.

Alle tre udgaver understøtter desuden trådløs opladning samt hurtigopladning.

Du kan købe Samsung Galaxy S20 Ultra i Danmark fra den 13. marts 2020. Prisen er 10.499 kroner uden abonnement. Farvemulighederne er Cosmic Black og Cosmic Grey.

Første kig på Samsung Galaxy S20-serien

Kom tæt på Samsung Galaxy S20 Ultra og se 100x zoom

Specifikationer: Samsung Galaxy S20 Ultra

 Galaxy S20 Ultra
Skærm6,9”, 120 Hz
TypeDynamic AMOLED, HDR10+
Opløsning
PPI511
ProcessorExynos 990, octa-core
RAM12 GB
Hukommelse128 GB
UdvidelseMicroSD-kort, op til 1 TB
Kamera 1108 megapixels, f/1.8, OIS
Kamera 212 megapixels ultra vidvinkel, f/2.2
Kamera 348 megapixels telefoto, f/3.5, OIS
Frontkamera 140 megapixels, f/2.2
Batteri5.000 mAh
3.5 mm. JackstikNej
Trådløs opladningJa. 15 watt.
Hurtigoplader medfølgerJa. 25 watt – Ultra understøtter 45 watt
ForbindelserUSB-C, Bluetooth, W-Fi
5GNon-Standalone (NSA), 5G sub-6
4G LTEEnhanced 4×4 Mimo, 7CA, LAA, Cat20
Dual-SIMJa
E-SIMJa
FingeraftrykJa. I skærmen
IP-beskyttelseIP68
Størrelse166.9 x 76.0 x 8.8 mm.
Vægt220 gram
SystemAndroid 10
BrugerfladeSamsung One UI 2.1

Mere til historien

Galaxy S20 Ultra og Galaxy S20+ kommer med en DepthVision sensor. Det er en Time Of Flight (TOF) sensor, der bruges til beregning af afstand mellem kameraet og motivet. Galaxy S20 har ikke denne sensor.

En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Arbejder Samsung på håndholdt gaming?

KORT NYT: Et nyt patent er dukket op på en slags håndholdt gaming-enhed.

(mere…)
Mere om Samsung Galaxy A56

KORT NYT: Et såkaldt render af den kommende Samsung Galaxy A56 peger på et nyt kameradesign.

(mere…)
Apple holder fast – Samsung falder tilbage

USA: Apples dominans på det amerikanske smartphonemarked fortsætter.

(mere…)
Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
102 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram