Mobile World Congress aflyst – hvad så?
Verdens største mobilkonference, Mobile World Congress 2020, blev aflyst i sidste uge pga. coronavirus. Men hvad med de mange lanceringer af nye produkter?
Onsdag den 12. februar 2020 blev det officielt, at GSMA aflyse dette års Mobile World Congress 2020. Grunden til at dette er Coronavirus (nu Covid19), der i ugerne op til havde fået flere producenter til at trække sig.
OFFICIELT: Mobile World Congress 2020 er aflyst
Mobile World Congress er stedet, hvor flere producenter præsenterer deres produkter og forårskollektioner. Mens andre, som eksempelvis Samsung, afholder særskilte events.
MWC 2020 var stedet hvor produkter fra Motorola, HMD Global (Nokia), Sony, LG, Xiaomi, Huawei og mange andre ville have været offentliggjort.
Men nu hvor hele konferencen er aflyst så skal de forskellige selskaber finde en ny måde og (for de fleste) et nyt tidspunkt samt sted at offentliggøre deres nyeste produkter.
Sony valgte selv at melde fra til dette års konference inden GSMA helt aflyste eventen. Sony var også hurtige til at meddele, at de i stedet for at holde arrangement ved MWC ville livestreame på deres egen YouTube-kanal på samme tidspunkt, som de ellers havde inviteret til event.
Mobile World Congress (MWC) – hvad er det?
Det ser i mellemtiden ud til, at nogle af producenterne har et større logistisk arbejde med at finde ny dato, sted osv. for en event. Måske nogle også produktionsmæssigt er ramt af de problemer, som coronavirus har forårsaget, da flere fabrikker har været lukket ned i en længere periode.
Vi vil holde jer opdateret på, hvornår og hvad de forskellige producenter lancerer med produkter, der er aktuelle for det danske marked.
Mere til historien
Meldingen er klar fra GSMA, at Mobile World Congress 2021 vil være tilbage, som vi kender det. MWC er mere end lanceringer af nye produkter. Det er også en messe, hvor der fremvises en række interessante produkter fra små til store virksomheder. Du kan læse lidt flere fakta om Mobile World Congress.