Kiloo skal ikke længere udgive mobilhittet Subway Surfers
Efter mange års samarbejde vil det fra januar 2020 ikke længere være Kiloo, som alene har udgiveransvaret. Læs om ændringerne for Subway Surfers her.
Den danske mobilsucces Subway Surfers, som er blevet til i samarbejde mellem firmaerne Kiloo og Sybo ændrer nu ansvarsområderne internt. Kort og godt betyder det, at Kiloo ikke længere vil stå for at udgive Subway Surfers. I stedet får Sybo ansvaret for at udgive spillet på mobilplatforme. Kiloo får i stedet ansvaret på nye områder. Det skriver Finans.dk.
Finans skriver, at de to firmaer har været fælles om udviklingen af spillet, men har haft en aftale om, at det var Sybo, som ejede rettighederne til spillets indhold, mens Kiloo stod for udgivelsen af spillet.
Men nu sker der altså ændringer i dette, da en 8-årig aftale udløber til januar. I stedet er en ny aftale indgået, hvor Kiloo får ansvaret for at udgive spillet på andre platforme, hvilket kan være webspil eller spil hos flyselskaber.
Subway Surfers Airtime er klar til SnapChat
– ”Subway Surfers er et af de mest kendte og elskede mobilspil i verden. Den genkendelse giver selvsagt et kæmpe boost i forhold til at udvikle universet på andre platforme. Distribution på nye platforme og heriblandt HTML5-baseret underholdning er begge i en kraftig uptrend, og det bliver et stort fokusområde for os fremadgående,” udtaler Kristian Nordahl, senior vice president i Kiloo, i en skriftlig melding til Finans.
Det er også tydeligt, at begge selskaber fortsat er glade for samarbejdet.
-“Vi har lavet den bedst mulige aftale for begge parter og for Subway Surfers. Vi kan se en styrke i at samarbejde, og derfor har begge parter ønsket at forlænge aftalen,” siger Mathias Gredal Nørvig, direktør for Sybo.
For de der spiller Subway Surfers, vil der formentlig ikke være nogle synlige ændringer. Dog oplyses det, at der lanceres en ny version af Subway Surfers i februar 2020.
Subway Surfers på vej i ny version
Subway Surfers er downloadet mere end 2,7 milliarder gange.
Subway Surfers runder kæmpe milepæl – 2,5 milliarder downloads
Mere til historien
Idéen til Subway Surfers fik Sybos to stiftere, Sylvester Rishøj og Bodie Jahn-Mulliner, da de udviklede en animationsvideo med en grafittimaler på animationsskolen i Viborg, hvor de begge gik.