Hård kritik af den fulde Photoshop til iPad

Adobe Illustrator kommer til iPad i 2020. Lige nu er Photoshop klar. De første anmeldelser fra Adobe-kunderne er ikke positive. Læs reaktionerne her.

Photoshop på iPad
Photoshop på iPad, PR-billede (Foto: Adobe)

Et af de ikoniske programmer fra Adobe, der i den grad har sat Adobe på landkortet gennem næsten tre årtier, er nu frigivet i en spritny version.

Adobe Photoshop er endelig tilgængelig i den fulde version på iPad. Ifølge Adobe er professionelle brugere ikke længere ”bundet til skrivebordet”. Photoshop på iPad er, ligesom desktopudgaverne, fokuseret mod retouchering og billedkomposition, lyder det.

Siden annonceringen af iPad Pro 2018 har nyheden om Photoshop til iPad været kendt, men det er først nu appen har kunne hentes.

ANMELDELSE: iPad Pro 2018 er en genopfindelse af iPad’en

Jeg er ikke selv ekspert i Adobe Photoshop. Derfor kan jeg ikke vurdere kvaliteten af appen, men at dømme efter de første reaktioner, har Adobe et stykke vej endnu inden den mobile version kan bruges som erstatning for desktop-udgaven.

Kritik af Photoshop på iPad

Photoshop på iPad
Photoshop på iPad, PR-billede (Foto: Adobe)

Straks efter frigivelsen i App Store kom de første anmeldelser fra slutbrugerne og de var ikke just positive.

Her er et par af reaktionerne:

  • En god start, men Photoshop er frigivet alt for tidligt. Det er kun de basale funktioner, som er på iPad, og appen kan ikke arbejde med plugins. Jeg giver den 1 stjerne fordi du ikke kan arbejde med RAW-filer. Derfor er appen ikke brugbar for mig.
  • Jeg forventede Photoshop! Dette er sikkert en fin app, men den er ikke ‘som Photoshop’. For at være et supplement til desktopudgaven skal iPad-versionen være den samme og fungere på samme måde. Ellers kan jeg ligeså godt bruge en anden app. Og der findes mange alternativer på iPad. 1 stjerne.

Hvad synes du? Hvis du er Photoshop-bruger så del gerne dine erfaringer og meninger om iPad-versionen i kommentarfeltet herunder.

Ingen gratis omgang

Photoshop på iPad
Photoshop på iPad, PR-billede (Foto: Adobe)

For at benytte Photoshop på iPad kræver det et abonnement på Creative Cloud tjenesten eller at Photoshop købes som et enkeltstående program.

Prisen er 186 kroner om måneden for stand-alone adgang til Photoshop på computer og iPad. Den fulde Adobe-pakke med adgang til alle de kreative programmer koster 462,5 kroner om måneden. Priserne er for årsaftalerne.

Photoshop på iPad kræver en nyere iPad med iOS 13.2 eller nyere.

I 2020 kommer Adobe Illustrator også til iPad. Hvis du i forvejen er kunde hos Adobe, kan du tilmelde dig adgang til betaversionen.

Mere til historien

Adobe kommer i 2020 med en kamerapp kaldet Adobe Photoshop Camera. Her flytter nogle af Photoshops kreative funktioner ind i selve kameraet på iOS-enheder og Android.

Danske børne-apps er bedst til at beskytte børns data

En ny undersøgelse viser, at danske apps til børn er bedre til at beskytte børns data end udenlandske apps.

(mere…)
Farvel til app-kaos: Ny ”rejsekort” app ventes

En ”superapp” skal samle Rejsekort, Rejseplan og Rejsebillet ét samlet sted.

(mere…)
Rejsekort-appen får nye funktioner

Der er nye funktioner på vej til Rejsekort-appen i løbet af næste år.

(mere…)
Ny app bringer Geminis AI-funktioner til iPhone

Så er Gemini blevet til en app som iPhone-brugerne kan anvende.

(mere…)
Apple frigiver nu Final Cut Pro 11

Efter 13 år med Final Cut Pro 10-versionen er Apple nu klar med den næste store opdatering.

(mere…)
Nu skal du igen planlægge dit forbrug

Der er mange penge at spare for tiden, hvis du planlægger dit forbrug og holder øje med priserne på strøm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram