Det amerikanske Senatet anklager TikTok for at dele data

Den populære app TikTok afviser de anklager, som det amerikanske Senatet er kommet med om, at de skulle dele data med Kina.

Video-app’en TikTok bruges af op mod 200.000 danske børn og unge og har op mod en halv milliard brugere på verdensplan. Men som vi skrev i slutningen af oktober er alt altså ikke fryd og gamme. Medlemmer af det amerikanske Senat mener nemlig, at TikTok deler oplysningerne til den kinesiske stat.

TikTok er populær – men USA frygter national sikkerhedsrisiko

TikTok har nu reageret på anklagerne og sendt et brev til Senatet, hvor de skriver de er uafhængige af den kinesiske stat. Det skriver DR.dk.

-”TikTok påstår, at den ikke lagrer amerikanske brugeres data i Kina. Det er fint. Men alt, det kræver, er et bank på døren hos firmaets moderselskab, der er bosiddende i Kina, fra en embedsmand fra den kinesiske regering, for at deres data bliver sendt til Kina,” siger han ifølge Reuters.

Efter en høring i Senatet natten til onsdag har senator Josh Hawley udtalt, at han ikke er overbevist om, at TikTok ikke kan tvinges til at udlevere brugerdata.

Det er det kinesiske selskab ByteDance Inc., som ejer TikTok, og de har tidligere i år modtaget en bøde på 38 millioner kroner for at indsamle ulovligt data om børn. Så historikken er ikke helt god.

Men, ifølge Reuters, har ByteDance oplyst til de amerikanske politikere, at de har hyret et revisionsselskab i USA, som altså nu skal analysere håndteringen af data.

Ifølge Reuters har TikToks moderselskab ByteDance derfor nu sendt et brev til de amerikanske politikere, hvor selskabet oplyser, at det har hyret et revisionsselskab i USA, der nu skal analysere selskabets håndtering af data.

TikTok oplyser også, at de ikke opbevarer data på amerikanske brugere i Kina – disse opbevares alle i USA med backup i Singapore.

Hvad hele sagen ender med er uvist. Men vi følger sagen.

Mere til historien

ByteDance Inc. har opkøbt det sociale medie Musical.ly.


Avatar

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.