Microsoft klar med en foldbar Android
En række nye produkter er annonceret fra Microsoft. Det mest spændende produkt er en foldbar smartphone-enhed baseret på Android.
Der bliver ikke sparet på de store ord, når det gælder Microsofts egen beskrivelse af deres nyeste produkter.
Microsoft beskriver selv præsentationen som den største og mest innovative portefølge til dato. Og der kom massere af spændende enheder.
Foldbar er nået til Microsoft Surface
En af de største nyheder er de to nye foldbare enheder, Microsoft Surface Neo og Microsoft Surface Duo.
Microsoft Surface Neo kommer med Windows 10X, der også går under kodenavnet Santorini.
Den er udstyret med to 9-tommers skærme, som kan dreje 360 grader om hinanden.
Udover Surface Neo så blev Surface Duo også annonceret i denne kategori.
Nu kan du installere Windows 10 fra skyen
Microsoft Surface Duo kan foldes sammen og passe til lommen. Den er udstyret med to 5,6 tommers skærme, der udfoldet giver 8,3 tommer.
Noget overraskende, så kommer Surface Duo til at bruge Android som styresystem.
Der er få tekniske detaljer ude på Surface Duo, men ifølge The Verge, så kommer den med en Snapdragon 855 processor.
Microsoft Surface Neo ventes at nå ud til butikkerne i løbet af efteråret 2020, mens Surface Duo at lande i sommeren 2020.
Andre Surface produkter
De “almindelige” Surface produkter har også fået en opgradering.
Surface Laptop 13 kører nu med Intel 10. generations processor, og er op til 50 procent hurtigere, forlyder det.
Ligeledes er der kommet en 15-tommers Surface med AMD Ryzen Surface Edition.
Microsoft advarer Windows-brugere
Surface Pro X er en ny 2-i-1 computer med en Microsoft SQ1 processor, 4G LTE og 13 tommers touchskærm.
Til sidst er der Surface Pro 7, der ligesom Pro X er en 2-i-1 computer. Surface Pro 7 kommer med en 10. generations Intel processor.
Microsoft oplyser selv, at Surface Pro 7 er tre gange så hurtig som en MacBook Air. Surface Pro 7 kommer både med USB-C og USB-A.
Det bliver priserne
Model | Pris | Kan købes fra |
Microsoft Surface Pro X | Fra 8.999 kroner | 19. november 2019 |
Microsoft Surface Pro 7 | Fra 6.999 kroner | 22. oktober 2019 |
Microsoft Surface Laptop 3 | Fra 8.999 kroner | 22. oktober 2019 |
EarBuds fra Microsoft
Ligeledes melder Microsoft sig nu på banen, i forhold til True Wireless. Microsoft har nemlig også lanceret Surface EarBuds.
Selve høretelefonen har en batteritid på omtrent 8 timer, ifølge Microsoft. Ved opladning via en case, kan du opnå op til 24 timers batteritid.
Surface Studio – første kig på en vildt kreativ tegneplade
Surface EarBuds har en IPX4 rating, og understøtter alt fra Windows til iOS af nyere enheder.
Microsofts præsentation på 11 minutter
Mere til historien
Surface EarBuds er ikke klar til lancering endnu, men vil få en startpris på 249 dollars. Direkte omregnet er dette cirka 1700 kroner uden tillæg for moms og andre omkostninger.