MereRadio på din smartphone

Nu er alle danske radiostationer samlet i én app, som oven i købet virker til Apple Carplay og Android Auto.

Nej, vi har ikke lanceret en ny app fra MereMobil.dk. Denne artikel handler derimod om en ny applikation fra mereRadio, der er et initiativ, som skal promovere digitalradio i Danmark.

I foråret meddelte DR, Danske Medier og Bauer Media, at Danmark nu er det 10. land på verdensplan, der er medlem af den internationale radioorganisation ”Radioplayer Worldwide”. Det skriver Danske Medier i en pressemeddelelse.

MereRadio benytter den fælles tekniske platform Radioplayer, der er et internationalt partnerskab, der nu tæller Storbritanien, Tyskland, Irland, Østrig, Norge, Belgien, Canada, Schweiz og Peru – og nu også Danmark.

Ved at gå sammen og dele den tekniske platform på tværs af mange lande, så bliver platformen automatisk et større spiller – og derved mere attraktiv samarbejdspartner i forhold til f.eks.  de store bil- og teknologiproducenter.

DAB+ er håbløst! Streaming radio er håbløst!

MereRadio virker blandt andet med Sonos, Bose, Chromecast, Apple CarPlay og Android Auto.

MereRadio har distributionsaftale med alle danske radiostationer. Udover streaming radio vil nogle af radiostationerne også tilbyder deres programmer on demand (podcast) gennem platformen.

Af andre smarte funktioner kan det nævnes at mereRadio har vækkeurfunktion.

Samarbejde er vigtigt

Ifølge Jim Receveur, administrerende direktør hos Bauer Media, kan det danske partnerskab med Radioplayer få stor betydning for dansk radio i fremtiden.

– “Det er afgørende for den danske radiobranche, at vi er gået sammen om det her. I al sin enkelthed er det afgørende, at dansk radio også i fremtiden kan være til stede på de platforme, hvor lytterne er. Med partnerskabet har vi skabt langt bedre betingelser for, at radiolytning også i fremtiden kan foregå på flest mulige platforme.”

Konkret kan de danske radiokanaler nu drage fordel af Radioplayers indflydelsesrige partnerskab med f.eks. bilproducenter.

mereRadio på Android Auto (Foto: MereMobil.dk)
mereRadio på Android Auto (Foto: MereMobil.dk)

-“Den teknologiske udvikling og stigende fokus på stemmestyrede devices samt udviklingen i relation til radio i biler er baggrunden for, at vi som danske radioaktører går ind i et fællesskab, der har som primær ambition at sikre radioens fremtidige tilstedeværelse hos forbrugerne – f.eks. i biler,” siger Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier og formand for mereRadio.

Masser af radiokanaler

Du kan i appen lytte til mere end 80 danske radiostationer lige fra Radio Globus i Esbjerg over The Voice til alle DRs alt for mange kanaler.

Ole Jørgen Torvmark, landechef for Radioplayer Denmark F.M.B.A., der driver mereRadio, siger om lanceringen:

-“Et stadig stigende antal biler med internetadgang og smarte højttalere i danske hjem giver både muligheder og udfordringer for radiobranchen. Med mereRadio arbejder danske radiostationer sammen med broadcastere fra hele verden for at sikre, at radiolyttere stadig har fri og nem adgang til radio på digitale enheder,” siger Ole Jørgen Torvmark og fortsætter:

-“Alle danske radiostationer har allerede et streaming-tilbud på nettet og via apps, men med mereRadio har vi samlet alle danske radiostreams ét sted på en brugervenlig måde og i høj kvalitet. Gennem vores samarbejde med Radioplayer Worldwide er det danske radioindhold også tilgængeligt i Sonos og Bose, og senere vil mereRadio også blive gjort tilgængelig gennem Google Assistant og Alexa.”

DR’s radiochef Gustav Lützhøft siger:

-“Det sender et vigtigt signal, at det er lykkedes den danske radiobranche at skabe dette nye fælles initiativ, hvor vi fortsat kan konkurrere på indhold, men samtidig samarbejde om teknologi, og om at stille dansk radio stærkest muligt over for den konstant tiltagende internationale konkurrence. Nu har vi alle danske radiostreams samlet i én app.”

Grundelementet i Radioplayer Worldwide er, at alle lande deler samme teknologisk platform, men at platformen alligevel er unik for hvert land. Det betyder blandt andet, at hvert medlemsland bevarer kontrol over indhold.

Mere til historien

MereRadio drives af Radioplayer Danmark F.M.B.A., som ejes af de danske radiokanaler. Tjenesten er en del af Radioplayer Worldwide.

Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
Max sætter en stopper for ubegrænset kontodeling

Nu skal det være slut med at dele adgangen til sin Max-konto med vennerne.

(mere…)
Hver tredje dansker overvejer at skære ned på streamingtjenester

Mange danskere har flere streamingtjenester, men hver tredje overvejer, at skære ned på antallet.

(mere…)
Priserne stiger endnu engang på Disney+

Det bliver atter dyrere at være abonnent på streamingtjenesten Disney+, som rammes af endnu en prisstigning.

(mere…)
Musikvideoer på Spotify kommer til Danmark

Snart kan du se musikvideoer igennem Spotify-appen. Beta-funktionen udrulles i flere lande, heriblandt Danmark.

(mere…)
Danskerne må se langt efter reklame-abonnement hos Netflix

Netflix har netop afsløret, at de ikke har aktuelle planer om at lancere deres reklamefinansierede abonnement i Norden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram