Superglas kan være fremtiden for mobilskærme

FREMTIDSKIG: Danske forskere har måske opfundet en ny type glas, som er mere modstandsdygtig og kan heles med vand. Måske fremtiden for smartphones.

Danske forskeres nye superglas går ikke så let i stykker. Og det begynder at hele sig selv, hvis det alligevel sker (Foto: AAU)
Danske forskeres nye superglas går ikke så let i stykker. Og det begynder at hele sig selv, hvis det alligevel sker (Foto: AAU)

Glasforskere fra Aalborg Universitet har ved et tilfælde fundet opskriften på en ny type glas. Dette nye superglas går ikke så let i stykker som normalt glas, og heler af sig selv, hvis det alligevel sker.

Dermed er der håb for smadrede mobilskærme, ridsede briller og stenslag i bilruder. Det skriver DR.dk.

Nyt Gorilla Glass er stærkere end nogensinde

-”Det er mere modstandsdygtigt over for brud, og det viser også tegn på at have nogle selvhelingsmekanismer. Hvis der opstår en revne eller en mindre defekt, så kan materialet i en vis udstrækning reparere sig selv,” sådan forklarer ph.d.-studerende Kacper Januchta, fra glasforskergruppen på Aalborg Universitet, om det nye glas.

Opdagelsen af det nye superglas er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Advanced Science.

Ny kombination af grundstoffer

Kommercielle glastyper i dag er ofte baseret på siliciumoxid, som kommer fra sand. Det nye glas består af cæsium, aluminium og bor. Det er også kombinationen af de tre grundstoffer, som gør glasset, er mere fleksibelt og reagerer med vand.

At det reagerer på vand, er dog ikke kun en fordel. Det kan nemlig i nogle sammenhænge gøre, at holdbarheden og levetiden reduceres, hvis ikke processen kontrolleres, hvilket kan gøres med en efterfølgende coating.

Det nye super-glas er dog dyrere at fremstille ligesom også ingredienserne er mere sjældne.

Vand er godt for superglasset

Den kemiske sammensætning gør glasset i stand til at hele sig selv ved at optage fugt fra luften. Det klarer også en test med diamantspidsen bedre end andre kommercielle produkter.

-”Dét, der sker, er, at vandmolekyler trænger ind i materialet og får det til at udvide sig. Så hvis der skulle være en revne, kan vandet gå ind og hjælpe med at lukke den til igen. Det sker faktisk forholdsvis hurtigt, og man kan næsten se det ske med det blotte øje i et mikroskop,” siger Kacper Januchta.

Normalt er vand en fjende i glasforskning. Får man et stenslag er vand en af de ting, som kan udvikle stenslaget til en større revne.

Forskning og ”virkelighed” er to forskellige ting. Derfor skal man heller ikke lige forvente, at det nye superglas er klar til produktion i nærmeste fremtid.

-”Det er et lille skridt på vejen. Vi er ikke klar til at gå ud og bruge det her glas i industrien i morgen, om en uge eller om en måned. Det er ment som grundforskning, der kan hjælpe os til at forstå de mekanismer i glasset, der giver stor modstandsdygtighed mod brud samt giver den selvhelende mekanisme,” forklarer Kacper Januchta overfor DR.

Mere til historien

Glasforskningsprojektet er støttet af Villum Fonden, og forskerne på Aalborg Universitet har samarbejdet med kolleger fra DTU og University of California.

Sony Inzone: Ny 540 Hz gamingskærm og let headset til gamere

Sony udvider Inzone-serien med gaming-skærmen M10S II og det fjerlette headset H6 Air. Se specifikationer og priser her.

(mere…)
Apple sænker prisen på deres nye skærm

Apple har sænket prisen for en af deres Studio Display XDR konfigurationer få uger efter lanceringen.

(mere…)
Farvel til Pro Display XDR: Apple lancerer vildere skærm billigere

Apples dyreste skærm er fortid. Se specifikationerne på den nye Studio Display XDR, der overgår forgængeren på næsten alle punkter.

(mere…)
Apple lancerer nye skærme til pro-brug: Her er priserne

Apples vilde Pro Display XDR får en efterfølger, der er markant billigere. Her er de nye Studio Display-modeller til professionelle brugere.

(mere…)
Nyt Apple Studio Display 2026: 3 store opgraderinger på vej

Rygterne svirrer om et nyt Apple Studio Display. Lækkede koder afslører 120 Hz, Mini-LED og en stor chip-opgradering. Læs om alle nyhederne her.

(mere…)
Vi er mere online end nogensinde før

Skærmtid i Danmark: Aftensmaden indtages med familien og med skærmen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram