Ny teaser for dual-display smartphone fra LG
KORT NYT: LG er klar med en ny teaser for deres kommende dual-display smartphone.
Vi har tidligere i august, kunne fortælle at LG har lavet en teaser, for deres kommende smartphone.
Nu er LG så klar igen med en teaser for IFA 2019 og deres kommende produktannonceringer.
Vi ved ikke om der er tale om en decideret foldbar smartphone eller et cover med tilhørende skærm.
LG har nemlig allerede et cover med en ekstra skærm indbygget. Derfor kan der også “bare” være tale om et nyt cover med et mini-display bag på.
LG V50 ThinQ er i øjeblikket den nyeste model i serien, hvor det er muligt at købe et ekstra cover til.
Sony inviterer til event på IFA-messen
Det mest sandsynlige er dog en ny LG V60 ThinQ måske endda med to skærme indbygget fremfor et cover.
Rygterne omkring LG V60 har ikke været vilde, AndroidCentral anslår at en eventuel kommende model vil blive leveret med Snapdragon 855 og mindst 6 GB RAM.
Ligesom LG V50 så vil der højst sandsynligt også komme en 5G-variant.
Det vil altså være på den foldbare del, at en ny LG-smartphone vil kunne adskille sig fra størstedelen af det øvrige marked. Vi skal dog ikke regne med at se den herhjemme i Danmark. LG har de senere år ikke været synlige på det danske mobilmarked.
Den mystiske smartphone/cover bliver lanceret i forbindelse med IFA i Berlin den 6. september.
Mere til historien
Udover LG så får vi også mange andre producenter at se til det kommende IFA. HMD Global vil være til stede for første gang, hvor det rygtes at de vil annoncere to nye Nokia-smartphones.