Vækker Trump den kinesiske drage? Google kan erstattes.

ANALYSE: Amerikanske techvirksomheders tvungne boykot af Huawei risikerer at vække den store kinesiske drage. Kineserne er dygtige og Google kan udfordres.

Gårsdagens store nyhed om Googles boykot af Huawei sendte rystelser gennem hele mobilindustrien. De efterfølgende efterskælv var næsten lige så voldsomme.

Det var ikke kun Google, som trak stikket. Også flere andre store tech-virksomheder som Intel og Qualcomm afbrød samarbejdet med Huawei.

Dagen efter meldingen om amerikansk boycot af Huawei blev den dog skudt til hjørne. Nu træder en boycot først i kraft om tre måneder.

HELE SAGEN: Google tvinges til at droppe Huawei – betydningen for dig

Det betyder, at Huawei ikke kun står med et problem med deres Android-telefoner, de får f.eks. også svært ved at levere servere og bærbare PC’ere, når et firma som Intel ikke længere vil levere chips til virksomheden. Microsoft rammes også, og må ikke længere sælge Windows på licens til Huawei.

Alt er dog ikke sort for Huawei. De har længe haft en strategi om vertikal integration. På godt danske betyder det at virksomheden ønsker at kontrollere så mange dele af produktionen som muligt. Det er eksempelvis derfor Huawei laver sine egne chipsæt og modems til deres smartphones. Den nye situation kan være et springbræt til, at Huawei udvider den vertikale integration til også at inkludere software i stor stil.

Bliver dragen vækket?

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger det gamle ordsprog. Og dette ordsprog er yderst velvalgt i denne situation, for præsident Trumps ordre risikerer nemlig at vække den sovende kinesiske drage.

Kineserne er kendt for at være gode til at kopiere andre, men de kan faktisk en hel del mere end det. De er nemlig også gode til at kopiere og forbedre.

Det faktum kan man så kombinere med et enorm hjemmemarked, hvor millioner af forbrugere både kan fungere som prøvekaniner. Samtidigt sikrer det et solidt hjemmemarked, som økonomisk kan holde hånden under Huawei.

Hvis man skulle være i tvivl om kinesernes formåen, så kan man blot rette blikket mod en af de absolut mest teknisk komplicerede brancher, luftfartsindustrien. Her kan man se hvordan et stærkt hjemmemarked, national stolthed, uanede mængder penge og dygtige ingeniører har skabt Comac C919.

Dette nye fly er en direkte konkurrent til både Boeing 737 og Airbus A320. Er man lidt rundhåndet med kriterierne, så er de 1.000 første ordrer på hjemmemarkedet i hus. Det er et uhørt stort antal for en helt ny flytype, fra en ikke etableret spiller i luftfartsbranchen.

Comac C919 er et tekstbogs eksempel på, hvad der sker, når den kinesiske drage vågner til dåd.

Kan Google erstattes?

Kineserne er altså ikke dumme, de har teknologien, penge og de har magtfulde venner på hjemmemarkedet. Dette er faktisk baggrunden for denne analyse. Desuden er de villige til at arbejde hårdt, målrettet, længe og billigt.

For spørgsmålet er nemlig om Googles opsagte samarbejde med Huawei i virkeligheden er et tveægget sværd for den amerikanske techindustri.

Når jeg lige tænker mig lidt om, så er det altså ikke en uoverkommelig opgave at erstatte hovedparten af de Google apps, som folk efterspørger. Med hovedparten mener jeg selvfølgelig de apps som almindelige mennesker bruger, og ikke de mere obskure apps, som alle os mobilnørder mener er vigtige.

Huawei er klar med AppGallery

Google Play Store har allerede en erstatning, der hedder AppGallery. Denne har de fleste Huawei ejere allerede liggende på deres smartphone. Det vil ikke være en uoverkommelig opgave, at få flere udviklere til at bruge denne appstore. Huawei kan eventuelt belønne udviklerne for også at placere deres apps her.

Google Maps kan erstattes af tjenester som Here Wego, som med garanti mod betaling gerne stiller deres tjeneste til rådighed.

Google Drive er i princippet blot en lageringstjeneste. Denne kan også let erstattes, mens tjenester som Google Docs, Sheets og Slides måske kræver lidt mere udvikling. Men det er på ingen måde en uoverkommelig opgave, hvis Huawei smider penge efter det.

Gør skade på kort sigt

YouTube app’en bliver måske lidt mere udfordrende at erstatte, men man kan altså godt se YouTube i browseren, og Google Chrome kan også relativt let erstattes med en anden browser.

Det er faktisk muligt at erstatte store dele af Googles økosystem, hvilket de nysgerrige kan læse mere om her.

Facit er, at Google kan erstattes, og der er ikke usandsynligt, at Huawei vælger at gå hele planken ud, og fuldstændig erstatte Google med deres egne eller andres apps.

Det vil på kort sigt skade salget på de vesteuropæiske markeder, men væksten på smartphonemarkedet skal hentes på andre markeder, og her det ikke sikkert, at Googles tjenester ligefrem er et must-have.

Ryggen imod muren

Huawei udskifter nok ikke Google frivilligt, men sådan som situationen ser ud lige nu, så kan det blive nødvendigt for Huawei at tage dette drastiske skridt, for at omgå den amerikanske boykot.

Huawei står med ryggen imod muren. Derfor kan de blive nødt til at gøre det utænkelige og smide Google på porten. Jeg tror, det er en mulighed. Jeg er overbevist om at kineserne både har muligheder, teknologien og økonomien til at tage kampen op mod de amerikanske techgiganter.

Huawei er måske for små til selv at kunne løfte opgaven, men der findes flere ressourcestærke kinesiske techvirksomheder, som har både den tekniske knowhow og pengepungen til at hjælpe Huawei.

Så melder det oplagte spørgsmål sig. Gad vide om Huaweis CEO, Ren Zhengfei, ikke bare griber smartphonen og ringer rundt til vennerne i den kinesiske techbranche og siger: “I snakkede engang om at I gerne ville ud på verdensmarkedet og udkonkurrer amerikanerne. Hvad siger I til, at lave et samarbejde – det vil koste et par milliarder Yen, men sammen kan vi erobre hele verden”.

Vil Huawei kunne levere varen? Denne journalist vil vove den påstand at ingen er uerstattelig – heller ikke Google – og præsident Trump kan meget vel have vækket den kinesiske drage…

Mere til historien

Ingen er som bekendt dog klogere end vores læsere, så hvad mener du om analysen? Kom med dit indspark i kommentarfeltet under artiklen.

Google klar med to års ekstra opdateringer

To års yderligere OS-opdateringer end tidligere lovet er på vej til udvalgte Pixel-modeller.

(mere…)
Google: Nye funktionsopdateringer til Android-telefoner samt Pixel

Her er de nyeste funktioner, som Google netop har frigivet til Android-telefoner og Pixel-telefonerne.

(mere…)
Har Google droppet deres Pixel 2-tablet?

KORT NYT: Som en opfølgning på en tidligere artikel gør vi nu forvirringen en lille smule større.

(mere…)
Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Google kan blive tvunget til at sælge Chrome

Hvis USAs justitsministerium får medhold, kan Google i sidste ende blive tvunget til at sælge Chrome.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
28 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram