Fik du set Sonys forårskollektion?
OVERBLIK: Vi venter på Sony Xperia 1 – men foråret har også budt på flere spændende telefoner fra Sony.
Vi har tidligere skrevet, at Sony ville ændre kurs på smartphonemarkedet. Det har de blandt andet skudt i gang med dette års smartphones. Flagskibet har fået nyt navn, og hedder nu blot ”Xperia 1”.
Xperia 1 tilhører forårskollektionen fra Sony, men den endelige lancering og salgsstart lader vente på sig.
Hvornår telefonen kommer til salg, samt den endelige pris er endnu ikke oplyst fra Sony. MereMobil.dk holder dig dog opdateret på dette ligeså snart der er nyt.
Sony Xperia 1 bringer nyt til den kreative fotograf
Forårskollektionen indeholdt også telefoner, som nu er i handlen. Disse er Xperia 10, Xperia 10 Plus og Xperia L1.
Xperia 10 og Xperia 10 Plus
De to nye Xperia 10-modeller har skærme på henholdsvis 6 og 6,5 tommer med Full HD+ opløsning. Plus-modellen er selvfølgelig den største. Skærmen er af LCD-typen og med Gorilla Glass 5.
Sony Xperia 10 – mellemklasse med nyt format
Under motorhjelmen kommer Xperia 10 med en Snapdragon 630 processor, mens Xperia 10 Plus har en Snapdragon 636 processor fra Qualcomm. Derudover kommer Xperia 10 med 3 GB RAM, mens Plus-modellen har 4 GB RAM. Begge modeller har 64 GB intern hukommelse.
Sony Xperia 10 Plus – flere tommer nyt format
Du kan finde de dagsaktuelle priser på Pricerunner på både Xperia 10 og Annoncelink Xperia 10 Plus.
Første kig på Xperia 10 og Xperia 10 Plus
Sony Xperia L3 – meget billig smartphone
Sony Xperia L3 er en telefon, der henvender sig til dem som ønsker en billig mobil, men fortsat gerne vil have lidt muligheder på underholdningsdelen.
Sony Xperia L3 – begyndermobil med fokus på underholdning
Xperia L3 er den eneste af de fire modeller, som Sony har lanceret i foråret 2019, der ikke har et skærmformat på 21:9. Xperia L3 har 18:9 format, det som tidligere var det ”almindelige”.
Køber du en telefon, som Xperia L1, er der dog noget du skal gå på kompromis med.
Xperia L1 kommer nemlig ikke med Android 9 fra salgsæsken, men derimod Android 8. Prisen er under 1.500 kroner uden abonnement.
For denne pris får du dual-kamera (13 megapixels + 2 megapixels), 32 GB intern hukommelse og 3 GB RAM.
Du kan finde dagsaktuelle priser på Xperia L1 på Annoncelink Pricerunner.dk.
Nyt skærmformat en realitet
Xperia 1, Xperia 10 og Xperia 10 Plus kommer alle med et nyt skærmformat. Formatet er 21:9.
Der findes en masse indhold på blandt andet Netflix og YouTube, som kan vises i 21:9 formatet. Faktisk er omkring halvdelen af indholdet på Netflix tilgængeligt i 21:9, oplyser Sony. Dermed giver det nyt skærmformat altså god mening.
Foruden Netflix, YouTube og andet video-indhold, så giver 21:9 formatet dig mulighed for at se mere af websider, beskeder osv. når telefonen holdes på højkant.
Du kan høre mere om de nye skærmformater i vores tech-podcast. Lyt til episode 61.
Kort om topmodellen Xperia 1
Kameraet i Xperia 1 er et triplekamera, hvor sensorerne er en 12 megapixels vidvinkel, telefoto linsen ligeledes 12 megapixels og det samme er super vidvinkellinsen.
Xperia 1 har også en fotoapplikation, der hedder Cinema Pro. Denne er udviklet i samarbejde med CineAlta. Her kan der optages og vises videooptagelser ”som de er” – altså uden telefonen efterbehandler optagelserne.
Det er også muligt via hjælpelinjer på skærmen at se hvordan billeder vil se ud på skærme med eksempelvis 16:9 format.
Cinema Pro skyder i HDR-format (21:9) med 24 billeder per sekund.
Xperia skulle lande i handlen i løbet af første halvår 2019.
Mere til historien
I januar 2019 var der en række rygter om at topmodellen fra Sony dette forår ville hedde Xperia XZ4, men navnet er altså i stedet blevet Xperia 1. Sikkert er det dog, at der allerede i januar var mulighed for at købe tilbehør til ”Sony Xperia XZ4”. Det ventes, at dette tilbehør passer til Xperia 1. Vi har på MereMobil.dk dog ikke haft mulighed for at teste om det rent faktisk passer.