Sony ændrer kurs på mobilmarkedet

Sony vil fortsat lancere topmodeller, men strategien ændres i takt med, at der også reduceres i antallet af ansatte. Forretningen skal gøres rentabel.

I slutningen af marts skrev flere hjemmesider, at Sony ville reducere deres satsning på mobilmarkedet. Dette skulle ske ved at reducere medarbejderstaben med omkring 50 procent. Det skrev hjemmesiden Nikkei.

Og det er ikke helt forkert.

-”Sony Mobile satser på lønsomhed i løbet af regnskabsåret 2020. For at nå dette mål planlægger vi at reducere vores driftsomkostninger i 2020 til ca. 50 procent sammenlignet med 2017,” lyder det fra Cedric Guttormsen, salgschef for Sony Norge, til Tek.no.

Der er altså tale om en stor reduktion. Guttormsen siger dog til Tek.no, at nedskæringen i ansatte blot er en af måderne, som de skal nå målet på. Og til om det er 50 procent af medarbejderstaben siger han blot, at det er spekulationer fra medierne og altså ikke en officiel information fra Sony Mobile.

Det er heller ikke en nyhed, at Sony har en ambition om at sænke omkostningerne med 50 procent. Dette blev fremlagt allerede i oktober, da de fremlagde kvartalsregnskab.

Sonys smartphone-salg går nedad

Sony Mobile har det svært på mobilmarkedet. Og det er ikke fordi, at telefonerne ikke er gode. Faktisk laver Sony nogle rigtig gode og stabile smartphones. Desuden er de gode til at sende opdateringer ud til disse. Men alligevel svigter salget.

Det er spændende om Sony Xperia 1 ændrer på dette. Xperia 1 er flagskibet i denne sæson og telefonen er endnu ikke landet i handlen.

Sony Xperia 1 bringer nyt til den kreative fotograf

Gode stabile smartphones skal hjælpe på vej

Sony Mobile har aldrig været markedsleder, men de har dog haft større markedsandele end tilfældet er i dag. Og faktisk ser det ud til, at markedsandelen også i 2019 forventes at falde yderligere for tredje år i træk. Det skriver Tek.no.

Dog har Sony ikke planer om at give op og trække sig fra mobilmarkedet. Heldigvis. For de leverer som sagt gode stabile smartphones, samt er gode til at supportere med opdateringer.

-”Sony er fuldt ud dedikeret til at deltage i udviklingen af 5G-æraen. Vi skal fokusere på mid-end og high-end segmenter,” fortæller Guttormsen til Tek.no.

Det ventes også, at samme strategi vil gælde det danske marked.

MereMobil.dk glæder sig til Xperia 1 lander på redaktionen til test. Den ventes i handlen i slutningen af foråret. Så mon ikke det bliver i løbet af maj måned.

Mere til historien

I efteråret testede vi blandt andet Sony Xperia XZ3 og det var en rigtig god telefon, hvor vi endte med at uddele topkarakter. Du kan læse den fyldestgørende anmeldelse her.

Slut med PlayStation Stars

Loyalitets- og belønningsprogrammet, PlayStation Stars, lukkes.

(mere…)
Sony WH-1000XM6 er en stor opgradering af et i forvejen fantastisk headset

Sony er nu klar med deres anmelderroste hovedtelefoner i en helt ny opgraderet version.

(mere…)
Sony har solgt 77,8 millioner PS5

Sony PlayStation 5 har solgt 77,8 millioner enheder siden lanceringen. Et kommende fald i salget forventes.

(mere…)
Ingen danske butikker vil forhandle ny Sony-topmodel

Sony har foretaget en drastisk ændring. Sony Xperia 1 VII bliver ikke tilgængelig i de danske butikker.

(mere…)
Sony Xperia 1 VII har Walkman-lyd og AI-kamera

Den nye topmodel fra Sony er nu lanceret. Der bruges AI i kammerat til bl.a. video og så har telefonen elementer fra Walkman, skriver Sony.

(mere…)
Følg med live: Sony lancerer Xperia 1 VII i morgen

Sony er klar med eventen for lanceringen af deres nye flagskib, som offentliggøres tirsdag. Følg med her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram