Slap nu af! Tror du, at 5G giver kræft og DNA-skader?
HOLDNING: På med sølvpapirshatten. 5G-nettet er på vej og nu falder fuglene snart ned fra himlen… Og Jorden er forresten flad.
Du får kræft, bliver steril og får DNA-skader af 5G-mobilnettet. Sådan lyder frygtsenariet fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.
Tilmeld vil stillerne bag et borgerforslag have, at 5G skal testes på forsøgsdyr for at fastslå om fertiliteten bliver påvirket.
– ”Skal vi mennesker være forsøgsdyrene? Skal vi i værste fald have et Danmark i år 2150 med 0 (nul) beboere?” står der blandt andet i borgerforslaget, der indtil nu har samlet 7.549 støtter.
Kritikerne af 5G mener, at Staten og myndighederne fortier de skadelige effekter ved 5G, og anden elektromagnetisk stråling, for at fremme kommercielle interesser. Vi taler om hjernekræft og DNA-skader med insekt-kollaps og fugle-død.
– ”Vi skal nok blive ramt allesammen på et eller andet tidspunkt,” lød dommedagsprofetien fra Pernille Schriver, i et interview på Radio 100. Pernille Schriver repræsenterede Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.
Danmark skal være testland for 5G
Slap nu af
Min holdning er:
- Fuglene falder ikke ned fra himlen på grund af 5G.
- Lad os endelig få undersøgt ALLE radioteknologier, men vi kan ikke lukke samfundet ned og stoppe udviklingen imens.
- Jeg har som udgangspunkt tillid til myndighederne. Skulle der være en alvorlig helbredsrisiko, der ville påføre os alle en sygdom, så havde vi nok hørt om det i en stor skala på verdensplan.
- Mobilbranchen har ingen interesse i at skabe et dødsnetværk. Husk på. De bruger det jo også selv – og bliver selv ramt, hvis det er farligt.
- Når en interesseorganisation forudser insektkollaps og fugledød, så svarer det til de fanatikere, der står og råber ”Jorden er flad”. Det er ikke vejen til at blive hørt.
Jeg er IKKE ekspert i mobil- og radiostråling. Derfor kan jeg jo tage fejl. Fair nok! Så tager vi den derfra, når vi alle er blevet klogere. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, som har ansvaret på området, og hvis man mener, at mobilstråling er farligt, så er det denne myndigheds fageksperter, man skal rette henvendelse til. Det nytter ikke så meget at skræmme hele befolkningen, når almindelige mennesker overhovedet ikke forstår problemstillingen og de tekniske aspekter af hverken teknologien eller biologien.
Udrulning af 5G lukker 2G-nettet
Fakta om 5G
- 5G teknologi baserer sig på en lavere bølgelængde end 4G – såkaldte millimeterbølger. Disse er nødvendige for at opnå højere hastigheder samt når store datamængder skal bæres i luften.
- På grund af lavere bølgelængde skal der flere mastepositioner til end ved 3G og 4G teknologi.
- De høje frekvenser fra 5G kan ikke trænge mere ned få millimeter ind i huden.
- Sendeeffekten fra en 5G sendemast er 0,2 watt. Til sammenligning udsendes DR P3 med en effekt på 60.000 watt fra senderen i Gladsaxe.
Kilde: Gert Frølund, professor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet samt DR.
Elektromagnetisk- og radiofrekvent stråling samt radiobølger, elektromagnetiske felter og mobilstråling blev i 2011 sat i gruppe B2 fra WHO. Dette er listen over ”muligt kræftkaldende” ting.
Der er ikke et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at påvise sygdomsrisiko fra radiostråling.
I gruppe B2 findes også ting som Aloe Vera ekstrakt, benzin og en bestemt type asiatiske grøntsager.
Mere til historien
5G-frekvenserne i rigtigt mange år har været brugt til blandt andet satellit og militærkommunikation.