Medie: Huawei jagter Apples hemmeligheder

Det tyder på, at Huawei forsøger at se Apple over skulderen. De er angiveligt ret interesseret i nogle udviklings hemmeligheder, hvis man skal tro oplysninger fra amerikanske The Information

Ifølge det amerikanske tech-medie The Information forsøger Huawei, at hente oplysninger om Apple udvikling.

Således skulle en ingeniør fra Huawei i november have forsøgt at lokke informationer ud af en af Apples leverandører.

The Information skriver, at en chef hos den unavngivne leverandør oplyser, at ingeniøren under påskud påskud af at tilbyde leverandøren en lukrativ aftale, spurgte indtil detaljer om Apple Watch. Specielt blev der spurgt ind til Apples hjertefrekvenssensor. Denne har fået stor ros og sensoren er også blevet godkendt af U.S. Food and Drug Administration.

Netop hjertefrekvenssensoren i Huaweis eget smartwatch er blevet dårligt modtaget af brugerne. Hvorfor de måske vil blive klogere på Apples, der som tidligere nævnt har fået meget ros og godkendelse.

Ifølge The Information afspejler episoden, hvad nuværende og tidligere medarbejdere hos Apple og dets leverandører siger er et mønster fra Huawei og tilsyneladende en taktik, der anvendes for at skaffe sig viden om konkurrenternes teknologi.

Taktikken kendt fra tidligere…

Taktikken skulle isæt blive anvendt overfor Apples leverandører i Kina.

The Information refererer en talsmand fra Huawei for blandt at sige, at “Huaweis medarbejdere skal søge og bruge offentligt tilgængelige oplysninger” og “respektere tredjeparts rettigheder”. Det skal ske i “henhold til vores retningslinjer for forretningsadfærd”.

The Information har forgæves forsøgt, at få en kommentar fra Apple i forhold til episoden.

Til gengæld har den Chicago-baserede techvirksomhed Akhan Semiconductor stillet sig op i køen af virksomheder, som enten beskylder Huawei for tyveri eller spionage.

Akhan Semiconductor har oplyst, at der pågår en undersøgelse af om Huawei har stjålet såkaldt “intellektuel ejendomsret” – altså opfindelser, som Akhan Semiconductor har gjort.

Andre amerikanske virksomheder, som Cisco Systems og Motorola, har sat gang i civile retssager mod Huawei.

Samtidig mener det amerikanske justitsministerium, at have oplysninger der viser, at Huawei-ansatte belønnes for at stjæle informationer. Belønningen gives i form af bonusser, der stiger i forhold til oplysningernes værdi.

The Information nævner andre sager, hvor Huawei angiveligt skulle have kopieret amerikanske tech-producenter. Blandt andet mistænkes Huawei for at kopiere et stik, som Apple udviklede i 2016 til MacBook Pro.

Et stik monteret på samme måde, dukkede sidste år op i Huaweis MateBook Pro, som er en direkte konkurrent til netop Apples MacBooks.

I det hele taget jagtes Apples udvikling af andre tech-producenter, skriver The Information. Blandt andet har en tidligere Apple-ansat fortalt, at han forlod en jobsamtale med Huawei, da samtalen tog form af en udspørgen om Apples kommende produkter.

Mere til historien

Grundlæggeren af giganten Huawei, Ren Zhengfei, har fornylig afvist alle former for beskyldninger om spionage. Han har blandt andet sagt følgende til BBC. – “Vi ville hellere lukke Huawei ned end gøre noget, der ville skade vores kunders interesser”, og at han aldrig vil “gøre noget for at skade enhver anden nation”.

Billigere iPhone-reparation: Nu tvinges Apple til at sænke prisen

Har du en smadret skærm eller et slidt batteri? En ny historisk afgørelse betyder, at du snart kan spare mange penge på at få din iPhone fixet i Danmark.

(mere…)
Apple genopliver: iMac Pro kan være på vej

Siden Intel-dagene har der været stille. Men nu er der fundet beviser dybt i systemet, der tyder på, at Apple endelig har lyttet - iMac Pro kan være på vej.

(mere…)
Apple og Samsung går fri: Din mobil bliver (måske) hverken dyrere eller dårligere

Mens konkurrenterne kæmper med en global krise, ser de to giganter ud til at klare frisag. Se hvorfor du (måske) slipper for prisstigninger næste år.

(mere…)
iPhone 18 Pro rygte: Skjult Face ID og variabel blænde

Detaljer om A20-chippen og et nyt kamerasystem er lækket. Læs mere om de nye tekniske specifikationer på iPhone 18 Pro.

(mere…)
iPhone 17e rygte: Apple retter en mangel

RYGTE: iPhone 16e skuffede på ét bestemt punkt. Nu ser det ud til, at Apple har lyttet – og iPhone 17e får præcis den opgradering, mange har savnet.

(mere…)
Slut med bøvlet: Nu bliver det let at skifte mellem iPhone og Android

Frygten for at miste billeder og beskeder holder mange tilbage fra at skifte mobilmærke. Nu går ærkerivalerne Apple og Google sammen om en løsning, der gør dataoverførsel helt smertefri.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram