Telia tabte mange mobilkunder i 2018
Rigtigt mange mobilkunder samt abonnenter på fastnet, bredbånd og tv har forladt Telia.
Når kundedatabasen gøres op blev 2018 en træls år for Telia i Danmark.
- 27.000 mobilkunder
- 12.000 fastnetkunder
- 10.000 bredbåndskunder
- 7.000 tv-kunder
Dette er de hårde fakta om frafaldet i Telias kundedatabase i 2018, skriver Ritzau.
Telia havde i fjerde kvartal 1.450.000 mobilkunder Danmark. I forhold til det tilsvarende kvartal i 2017 er det et tab på 29.000 mobilkunder.
Som følge af kundefrafaldet faldt omsætningen ned til 3,18 milliarder kroner. Hvilket svarer til fem procent i forhold til året før
Telias adm. direktør i Danmark, Morten Bentzen, lægger vægt på, at han betegner resultatet som solidt i 2018, der er på niveau med 2017.
Driftsoverskuddet blev i 2018 med 545 millioner kroner. Det matcher niveauet fra 2017.
Fremadrettet har Telia forsat blikket rettet mod kunderne, der kan se frem til en mere enkel Telia-forretning. Ifølge direktøren skal det forbedre oplevelsen.
Tallene for mobilforretningen dækker Telia, Call Me og MIT Tele som Telia Danmark ejer.
Telia har forsat 104.000 kunder på bredbånd. 24.000 har en tv-aftale, mens der stadig er 78.000 fastnetkunder i butikken.
Konkurrenten teleselskabet 3 havde i fjerde kvartal 1.331.000 mobilkunder (tæller 3 og Oister). 3 har løbende fået flere mobilkunder. Fortsætter væksten vil 3 snart blive nummer tre på markedet og henvise Telia til fjerdepladsen.
3 har uden tvivl fået mange kunder på grund af 3LikeHome. I november sidste år blev Telia One World lanceret. Det er Telias bud på et roaming-produkt.
Mere til historien
Telia reducerede i 2018 antallet af ansatte med 150 personer. I alt beskæftiger Telia 877 medarbejdere i Danmark.