Smartphones overhaler alle andre produkter i prissøgning
Elektronik og smartphones har stor interesse hos danskerne. Se listerne her.
Danmarks største produkt- og prissammenligningsside Pricerunner er klar med en opgørelse over, hvad danskerne søgte mest efter i 2018.
Pricerunner oplyser i en pressemeddelelse, at danskerne har fundet ud af at sammenligne priser på stort set alt, som kan købes i butikkerne. Ser vi nærmere på listen over de produkter, der er søgt på, kan vi også se den spænder bredt.
TOP 10: De meste søgte smartphones i 2018
Top 10: De mest populære kategorier:
- Smartphones
- Legetøj
- TV
- Sko
- Køkkenudstyr
- Høretelefoner
- Bærbar
- Højttalere
- Lamper
- Bøger
I 2018 har der været en stor vækst i produktkategorier – særligt smarte trådløse højttalere. 2018 var nemlig året, hvor højttalere med digitale assistenter som Google Assistant for alvor blev populære. Dette tog fart i slutningen af 2018, hvor Google Home kom i en dansk version.
-”Google Home Mini er 2018s mest hotte elektronik produkt, og det er en udvikling der vil fortsætte med uformindsket kraft i 2019. Det smarte hjem, hvor du via stemmestyring kan styre alt fra musik, lys til indkøb kommer til at stå højt på danskernes ønskeliste i 2019, ” siger Martin Andersen, direktør, Pricerunner.
De mest populære produkter i 2018
Ser vi nærmere på listerne og udspecificerer de mest søgte produkter blandt forbrugerne i 2018. Ja, så er Apple godt repræsenteret. Og elektronik er i den grad overrepræsenteret.
Apples AirPods blev for alvor populært i slutningen af 2018, hvor det blandt andet på Black Friday blev det mest søgte produkt.
Apples AirPods var et kæmpe hit på Black Friday
Danskerne er også interesserede i fartkontrol alarmen Saphe 1000, der blev det trettende mest søgte produkt blandt forbrugerne.
”Det er faktisk imponerende at et enkelt produkt slår så kraftigt igennem hos forbrugerne. Vi kunne især i julehandlen se, at der blev solgt mange fartalarmer,” siger Martin Andersen.
Legetøj var efter smartphones den næst mest søgte produktkategori.
Det viser tydeligt, at danske børnefamilier køber meget legetøj på nettet – og de gør hvad de kan for at finde det billigst. Sikkert er det, at det mest søgte legetøj var LEGO Boost kreativ værktøjskasse. Lego stod i øvrigt for 8 ud af 10 pladser på top 10-listen.
De mest populære produktkategorier i 2018:
- Apple AirPods
- Google Home Mini
- Birkenstock Arizona Black
- Apple iPhone 8 64 GB
- Lego Boost kreativ værktøjskasse
- LG OLED 55” TV
- Royal Copenhagen Blå Mega Riflet krus
- Apple MacBook Air 13”
- Flowerpot Bordlampe
- Saphe 1000
Mere til historien
Ting du umiddelbart ikke skal bruge ret meget tid af 2019 på at søge efter på Pricerunner er Google Chromecast Audio. Google har nemlig droppet Chromecast Audio.