Nike klar med sko – som styres via en app

Nike er klar med nogle nye sko, der er selvsnørende og tilpasser sig automatisk din fods form. Skoene styres via en applikation på telefonen.

Nike Adapt BB (Foto: Nike)
Nike Adapt BB (Foto: Nike)

Nike er klar med et nyt bud på selvsnørende sko efter de i 2016 kom med det første bud på et par ”Tilbage Til Fremtiden II”-sko.

Den nye model fra Nike hedder Adapt BB. De er udviklet til basketballspillere, men er du til interessante og anderledes produkter, så må du også anses for at være i målgruppen.

Forklaringen på, hvorfor det er basketball, at skoene er særligt udviklet til er, at basketball kræver mere af skoen end så meget andet.

Nike Adapt BB blev lanceret via livestreaming på Twitch. Vil du erhverve dig et par af de nye selvsnørende sko, ja så skal du altså også finde moneterne frem. Prisen er 350 dollars, hvilket svarer til omkring 2.900 danske kroner inklusive moms.

PODCAST: Mit (u)smarte smarthome

Brugeren kan i appen justere pasformen og kontrollere skoen. Ligesom den kan gemme alle indstillinger og præferencer og der kan laves forskellige indstillinger til forskellige tidspunkter under kampen – så skoen automatisk løsner sig under pauser. Det skriver Tek.no.

Den dynamiske snøring af skoene kan gøre den mere behagelig at bruge over længere tid, da fødderne kan blive en halv størrelse større når du er aktiv.

Skoene kommer til salg den 16. februar 2019 på det amerikanske marked.

Det er uvist om de lanceres på det danske marked, men forventes ikke i første omgang. Så er du hooked på et par – ja så skal du formentlig finde nogen på en udenlandsk hjemmeside.

Er du ikke til Nike Adapt BB så kan du også afvente, da Nike oplyser teknologien fra disse sko vil blive brugt i andre produkter på sigt. Skoene understøtter i øvrigt iQ-trådløs opladning.

Mere til historien

Brugerne af Nike Adapt BB kan vælge om de vil dele dataoplysninger med Nike. Vælger de dette så kan alt dette data altså bruges til forskningsbrug.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.