Huawei Mate 20 Pro er Årets Mobil 2018
Den fedeste smartphone i 2018 var Huawei Mate 20 Pro, der overlegent vinder afstemningen Årets Mobil 2018.
Med et overvældende sikkert resultat nåede Huawei Mate 20 Pro toppen i 2018 og kåres derfor som Årets Mobil 2018.
Huawei Mate 20 Pro fik 29 procent af stemmerne. Til sammenligning fik iPhone X, der blev Årets Mobil 2017, kun 16 procent af stemmerne.
Der er langt ned til andenpladsen, som Huawei også sidder på. Godt 9 procent af stemmerne fik Huawei P20 Pro ind på plads nummer to.
Det er første gang, at Huawei vinder Årets Mobil afstemningen, som jeg har afholdt hvert år siden 2009. I 2018-afstemningen kom Huawei ind på tredjepladsen med 12 procent af stemmerne. Det var for produktet Huawei Mate 10 Pro.
VIDEO: Se min top-5 over tech der floppede i 2018
Top-5 2018
- Huawei Mate 20 Pro (29.3 %)
- Huawei P20 Pro (9.2 %)
- OnePlus 6T (7.8 %)
- Samsung Galaxy S9+ (5.4 %)
- Apple iPhone Xs Max (5.2 %)
Tidligere års vindere
2018: Huawei Mate 20 Pro
2017: Apple iPhone X
2016: Samsung Galaxy S7 Edge
2015: Samsung Galaxy S6 Edge
2014: Apple iPhone 6
2013: HTC One (M7)
2012: Samsung Galaxy S III
2011: Samsung Galaxy S II
2010: HTC Desire
2009: HTC Hero
Tillykke til Huawei
Hvorfor vinder Huawei?
Afstemningen siger ikke noget om hvorfor Huawei Mate 20 Pro har fået så mange stemmer. Mit eget bud er, at Mate 20 Pro repræsenterer nytænkning og er et stykke teknologi, der tager et skridt ekstra i forhold til konkurrenterne. I min anmeldelse tidligere på året skrev jeg også, at Huawei slog både Samsung og dem selv.
ANMELDELSE: Huawei Mate 20 Pro test – slår både Samsung og Huawei selv
Huawei er først til at introducere sikker 3D-ansigtsgenkendelse på Android-platformen.
De har igen skruet på kameraperformance og kom desuden med vidvinkel-mulighed.
Hurtigopladning med kabel er blevet endnu hurtigere og så er Mate 20 Pro Huaweis første smartphone med trådløs opladning, der tilmed er hurtigere end det vi normalt ser på markedet for tiden. In-screen fingeraftryks sensor og knapløs betjening spiller naturligvis også ind.
Jeg synes, at Huawei på flere punkter rammer bulls-eye med denne telefon.
2018: Min tech top-5
Mere til historien
Afstemningen har været aktiv fra den 2. december 2018 til 31. december 2018. Der er afgivet 2.911 stemmer i alt.