Læs dette før du køber iPhone Xr

GUIDE: Overvejer du iPhone Xr? Her er 3 ting du skal være opmærksom på, inden du køber Apples ’billig-iPhone’.

iPhone Xr

iPhone Xr kommer i modsætning til andre iPhones i en lang række forskellige farver (Foto: Apple)

Apple sendte i efteråret iPhone Xs og iPhone Xs Max på markedet. I november landede så iPhone Xr fra Apple Annoncelink. Apple omtalte selv iPhone Xr som ”the most affordable iPhone”. Dette er også rigtigt, når vi taler om den nye modelserie.

Flyver vi op i helikopteren, er det ikke et helt retvisende billede. Stamfaderen til den nye X-serie er iPhone X. Kan du finde en sådan, vil denne være et bedre køb.

Inden i drøner ud og køber iPhone Xr så læs nedenstående og bliv klogere på hvad du går på kompromis med.

1. iPhone Xr har samme motor som iPhone Xs

Hastigheden og de apps du kan køre problemfrit, er ens på iPhone Xr og de dyrere iPhone Xs og iPhone Xs Max. Begge telefoner kører på A12 Bionic processoren, der er en særdeles kraftig motor.

Uanset om du vælger en telefon med den nye processor, eller tager en iPhone med A11 Bionic (iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X) eller A10 Fusion (iPhone 7 og iPhone 7 Plus), så får du så meget maskinkraft, at du vil få svært ved at udnytte det.

2. iPhone Xr er meget bred

Størrelsen kan virke lidt voldsom på iPhone Xr. I bredden måler den 75.7 millimeter. Telefonen er en lille smule smallere end iPhone 8 Plus men noget bredere end iPhone Xs eller iPhone X.

I forhold til iPhone X og iPhone Xs er iPhone Xr desuden noget længere.

Med andre ord. iPhone Xr er ikke specielt lommevenlig. Eller nem at énhåndsbetjene, hvis du ikke har rigtig store hænder.

3. iPhone Xr har kun et enkelt-kamera

Den nye dual-kamera teknologi, der findes i blandt andet iPhone Xs og iPhone Xs Max, er sparet væk. Du må nøjes med ét 12 megapixels kamera.

Du kan stadig tage portrætbilleder med iPhone Xr, men telefonen kan ikke lave effekterne med sløret baggrund af eksempelvis kæledyr eller ting, sådan som tilfælde er på de andre telefoner.

Billedkvaliteten er i dog stadig rigtig god fra iPhone Xr.

Skal du gå uden om iPhone Xr?

Som vi beskriver i anmeldelsen af iPhone Xr så er telefonen “god nok til de fleste”. Det handler faktisk ikke så meget om selve teknologien i telefonen eller brugeroplevelsen. Allermest er det designet du skal tage stilling til. Kan du leve med bredden, højden og fylden på iPhone Xr? Der er mere “spræld” i iPhone Xr end i iPhone Xs’erne, da den findes i langt flere forskellige farver.

Prismæssigt ligger vi på 6.200 kroner (cirka) for 64 GB modellen af iPhone Xr. Den tilsvarende iPhone Xs koster cirka 8.000 kroner. En besparelse på godt 1.800 kroner er værd at tage med.

Ser vi på telefonen, prisen, og hvad den kan, er iPhone Xr det absolut bedste køb i den nye serie.

2017-topmodellen iPhone X er desværre udgået, men kan du finde den som restsalg et sted til en pris omkring hvad iPhone Xr koster, så ville jeg købe iPhone X. Årsagen er: Designet er bedre og mere lommevenligt. Desuden går du ikke på kompromis med kameraet og så får du en OLED-skærm, der er en bedre skærmtype end LCD-skærmen, der sidder i iPhone Xr.

Inden du helt afskriver skærmen så husk på, alle telefoner fra Apple, før iPhone X, bruger LCD-skærme. Det er ikke en dårlig skærm. OLED er bare bedre.

Se dette før du køber

Mere til historien

iPhone Xr udtales som ”iPhone 10 r” ligesom iPhone Xs udtales ”iPhone 10 s”. Det store X er romertallet for 10. Navngivningsmæssigt udtaler mange de nyere iPhones, som X’et står for bogstavet X og altså ikke romertallet X.

Historisk: AirPods 5 får ikke bundkarakter i reparationstest

For første gang i 10 år undgår et sæt AirPods at få et rundt nul for reparerbarhed. iFixit har skilt de nye AirPods 5 ad – men det er ikke en opgave for hvem som helst.

(mere…)
MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
23 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram