Er Google på vej med en Pixel 3 Lite?

Tidligere var det på mode med “mini-modeller”. Nu ser det ud til, at det er populært med Lite-modeller. Google er angiveligt på vej med Pixel 3 Lite.

Google Pixel 3 Lite (Foto: Ruzetked)

Google Pixel 3 Lite (Foto: Ruzetked)

Google har tidligere på efteråret lanceret deres nyeste Pixel-telefoner, men nu forlyder det på rygtebørsen, at de måske er på vej med endnu en. Navnet på den nye er formentlig Google Pixel 3 Lite.

De mange rygter og spekulationer er startet efter et læk på en russisk hjemmeside, hvor der ses detaljer om en kommende Pixel enhed med navnet Pixel 3 Lite. Som navnet antyder, så er der umiddelbart tale om en billigere version af Pixel 3. Det skriver Afterdawn.com.

 – Alt du skal vide om Google Pixel 3 og Pixel 3 XL

Kodenavnet på telefonen skulle være Sargo. Kameraet er angiveligt det samme 12 megapixels kamera, som på den oprindelige Pixel 3. Kameraet er en af de vigtigste features på Pixel telefonerne.

Ellers ventes specifikationerne at være en 5,56 tommer Full HD+ skærm (IPS panel), Snapdragon 670 processor fra Qualcomm, 4 GB RAM, 32 GB intern hukommelse, USB-C, stereo højttalere og et batteri på 2.915 mAh. Batteriet er i øvrigt samme størrelse som på Pixel 3.

Modsat Pixel 3 og Pixel 3 XL så skulle der desuden være en 3,5 mm jackstik port på Pixel 3 Lite.

Hvornår Pixel 3 Lite vil blive afsløret er uvist, men det forventes at ske i slutningen af 2018 eller første kvartal 2019. Mest realistisk er måske 2019, hvis ikke det sker snart. For sker det ikke inden længe går der jul i den og opmærksomheden er derfor mindsket.

 – Google: Pixel Watch kommer ikke i år

Der har været rygter om, at prisen bliver et sted mellem 400 og 500 dollars. Om en Pixel 3 Lite vil blive lanceret på det danske marked er uvist. Tidligere har Google ikke lanceret Pixel-telefoner på det danske marked.

Google har endnu ikke meldt noget officielt ud om telefonen. Så i skrivende stund er der altså kun tale om rygter og spekulationer.

Mere til historien

Vi har tidligere på måneden skrevet, at Samsung måske næste år vil lancere en Galaxy S10 Lite. Dermed ser det ud til, at det er populært med Lite-modellerne. Tidligere var det mini-modellerne, som var en succes for blandt andet Samsung og Sony.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Skoler kan slukke for AI – men så ryger Google Søgning

Fra begyndelsen af 2027 bliver flere Google-tjenester slået fra på skoleelevers konti. Skoler kan dog ikke beholde Google Søgning uden den indbyggede AI.

(mere…)
Nye rygter: Apple klar med tre nye iPads i 2027

Apple planlægger angiveligt nye udgaver af iPad Air, iPad Pro og den almindelige iPad i første halvdel af 2027. OLED og nye chips er blandt opgraderingerne.

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
MacBook Pro med OLED kan ramme mini-LED-markedet hårdt

RYGTE: Apples ventede skifte til OLED i MacBook Pro kan få stor betydning for markedet. Leverancerne af mini-LED-paneler til bærbare computere ventes at falde med omkring 75 procent frem mod 2027.

(mere…)
iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram