YouTube Music og Premium er åbnet i Danmark

Google har åbnet YouTube Music og YouTube Premium i Danmark. Brugerne skal nu lære, at betale for indhold fra YouTube-tjenesten.

Google tager nu konkurrencen op mod Spotify og Apple Music. Det sker med åbningen af YouTube Music i Danmark.

YouTube Music fungerer på både computere samt naturligvis i en app til Android og iOS.

I sin opbygning minder YouTube Music i høj grad om de andre streamingtjenester. Google har altså ikke ligefrem genopfundet musikstreaming.

Du kan bruge tjenesten gratis mod reklameafspilning.

YouTube Music koster 99 kroner om måneden. Du har mulighed for offline-lytning. Musikken er uden reklamer og appen kan køre i baggrunden, så musikken spiller, mens du laver andre ting.

Musikmarkedet er stadig i rivende udvikling. Seneste har Samsung annonceret et tæt partnerskab med Spotify.

Nu kan du betale for YouTube

YouTube Premium åbner også i Danmark. Premium er YouTubes tjeneste for specielle udgivelser, der koster penge.

Her findes såkaldte YouTube Originals, indhold produceret specielt til tjenesten.

Ligesom på musiktjenesten kan indhold fra YouTube Premium også hentes ned til offline afspilning. Premium kan ligeledes køre i baggrunden og med slukket skærm.

YouTube Premium koster 119 kroner om måneden. Prisen inkluderer både Premium og YouTube Music.

Ifølge en pressemeddelelse fra Google sættes stikket i til begge tjenester i dag (29. august 2018) på det danske marked.

Hvis du er YouTube fan, eller bare benytter tjenesten meget, så tag et kig på listen over de bedste smartphones til YouTube-brug, som Google har udarbejdet.

Meldingen om betalingstjenester i YouTube regi, i forhold til Danmark, startede tilbage i maj måned.

Se mere på YouTube.com/premium og YouTube.com/musicpremium.

Mere til historien

Abonnenter på Google Play Music får automatisk adgang til YouTube Music Premium til samme pris. Indtil videre fortsætter Google Play Music uændret.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
20 Kommentarer
Ældste
Nyeste
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Instagram vil udfordre YouTube med 90 minutter lange videoer

Instagram tester vandrette videoer på op til 90 minutter. Korte Reels skal kunne sende seerne direkte videre til den fulde video.

(mere…)
Apple iPod fylder 25 år: Begyndte med 1.000 sange i lommen

Det er 25 år siden, Steve Jobs præsenterede den første iPod. Selvom modtagelsen var blandet, endte musikafspilleren med at bane vejen for Apples massive succes.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
YouTube Music vil afsløre AI-genererede sange

YouTube Music følger Spotify og Apple Music og vil fremover markere sange, hvor kunstig intelligens har spillet en væsentlig rolle.

(mere…)
YouTube giver dig mere kontrol over startsiden

YouTube er i gang med at udrulle deres såkaldte Custom Feed, hvor du selv kan opbygge dit anbefalingsfeed.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram