MacBook Pro opdateres med nyt tastatur

Forbedret tastatur, kraftigere ydelse, Apple T2 chip og True Tone skærm er nogle af nyhederne i MacBook Pro 2018.

MacBook Pro 2018

MacBook Pro 2018 (Foto: Apple)

Apple har offentliggjort to nye MacBook Pro 2018 konfigurationer. Ofte er nyhederne fra generation til generation ikke ret store, men denne gang sker der noget vigtigt nyt.

Tastaturet kommer i sin tredje generation med den såkaldte butterfly-teknik. Forhåbentlig kan den tredje version eliminere mange af de problemer, som de to første generationer slæber rundt på.

Jeg bruger selv en MacBook Pro 15” fra 2017 – med anden generation af tastaturet. Tasterne og skriveoplevelse er ikke nær det niveau, som fandtes på de ældre modeller. Dertil kommer larm fra tasterne. Det støjer helt enormt, når der skrives på det. Faktisk skriver Apple i omtalen af maskinerne, at tastaturet i de nye computere er blevet ”endnu mere lydsvagt”. Så det virker lovende.

Apple har da også modtaget mange kundeklager over tastaturerne. Senest er et serviceprogram med gratis tastaturservice på MacBook Pro og MacBook åbnet fra Apples side.

Når jeg skal skrive en anmeldelse af den nye MacBook Pro så vil du i den forbindelse kunne læse mere om eventuelle forbedringer af tastaturet.

GUIDE: Så meget sparer du, ved at købe en brugt MacBook

Endnu engang får du højere ydelse

De nye maskiner kan fås med ottende generation af processorer fra Intel – op til en seks-kernet udgave. Apple taler desuden om en fordobling af hastigheden, sammenlignet med den seneste generation, takket være op til 32 GB DDR4-RAM.

Apple tilføjer også T2-chippen i MacBook Pro. Her kan Siri aktiveres med stemmen, som på nyere iPhones. T2 leverer også sikkerhedsydelse såsom realtids kryptering af lagerpladsen.

True Tone funktionen finder nu vej til de nye computere. True Tone justerer billedet på skærmen efter lys og farver i omgivelserne. Dette skulle give en bedre skærmoplevelse.

Både 13 og 15 tommer maskinerne har TouchBar og Touch ID.

Billeder af MacBook Pro 2018

Prisen er i den høje ende

Som altid skal du betale en del for at få en MacBook Pro. Den nye 13-tommer version starter fra 15.999 kroner.

Her får du 256 GB lageringsplads, 8 GB RAM og 2.3 GHz Intel Core i5 processor.

15-tommer maskinen starter fra 21.499 kroner. Du får 256 GB lagerplads, 16 GB RAM og 2.2 GHz 6-kernet Intel Core i7 processor. Desuden indeholder denne maskine et særskilt grafikkort med 4 GB RAM. Dette er særligt vigtigt i forhold til eksempelvis videoredigering.

Computerne kan købes fra i dag.

Begge maskiner har den samme look-and-feel som den foregående generation.

15 tommer MacBook Pro 2018

  • 6-core Intel Core i7 og Core i9 procrssorer op til 2.9 GHz med Turbo Boost op til 4.8 GHz
  • Op til 32 GB DDR4 RAM
  • Udvidet grafikkort: Radeon Pro med 4 GB RAM
  • Lagringsplads: Op til 4 TB SSD
  • True Tone skærm
  • Apple T2 chip
  • Touch Bar og Touch ID

13 tommer MacBook Pro 2018

  • Quad-core Intel Core i5 og i7 processors op til 2.7 GHz med Turbo Boost op til 4.5 GHz samt dobbelt eDRAM
  • Standard grafikkort: Intel Iris Plus 655 med 128 MB eDRAM
  • Lagringsplads: Op til 2 TB SSD
  • True Tone skærm
  • Apple T2 chip
  • Touch Bar and Touch ID

Mere til historien

Til efteråret kommer macOS Mojave. De nye 2018-modeller understøtter naturligvis også denne opdatering.

AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Flere reklamer i App Store på iPhone: Her kommer de

Hvis du synes, du ser flere reklamer, når du leder efter nye apps, har du ret. Apple skruer nu op for mængden af annoncer i App Store.

(mere…)
Billigere iPhone-reparation: Nu tvinges Apple til at sænke prisen

Har du en smadret skærm eller et slidt batteri? En ny historisk afgørelse betyder, at du snart kan spare mange penge på at få din iPhone fixet i Danmark.

(mere…)
Apple genopliver: iMac Pro kan være på vej

Siden Intel-dagene har der været stille. Men nu er der fundet beviser dybt i systemet, der tyder på, at Apple endelig har lyttet - iMac Pro kan være på vej.

(mere…)
Apple og Samsung går fri: Din mobil bliver (måske) hverken dyrere eller dårligere

Mens konkurrenterne kæmper med en global krise, ser de to giganter ud til at klare frisag. Se hvorfor du (måske) slipper for prisstigninger næste år.

(mere…)
iPhone 18 Pro rygte: Skjult Face ID og variabel blænde

Detaljer om A20-chippen og et nyt kamerasystem er lækket. Læs mere om de nye tekniske specifikationer på iPhone 18 Pro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram