Måske forsvinder alle stik fra din smartphone i fremtiden

Væk med headset-stikket. Væk med oplade-stikket. Fremtiden kan blive port- og trådløs.

Måske er den fysiske tilstedeværelse af porte, og måske også knapper på smartphones, så småt ved at se en ende.

For nylig skrev Bloombergs Mark Gurman en artikel om, hvorfor Apple endnu ikke har droppet den kablede opladning af deres mobile enheder.

Apples chefdesigner Jony Ive havde nemlig i forbindelse med lanceringen af de trådløse headsets AirPods hilst den “trådløse fremtid” velkommen.

Men siden er der intet sket på den front. Men Mark Gurman argumenterede for, og håber, at Apple vil tage det næste skridt og fjerne de fleste af de eksterne porte, og knapper, på kommende iPhones.

Sker det, vil resten af smartphone-producenterne følge efter. Det mener Androidauthority.

Her skriver Duncan Elder, at hvad Apple gør skaber et behov hos alle smartphone-ejere. Også hos de Android-ejere, som sværger til IKKE at ville eje en iPhone.

Og Mark Gurmans håb kan meget vel gå i opfyldelse med den næste generation iPhones.

Apple sagde nemlig i september sidste år, at iPhone X og iPhone 8 kunne oplades trådløst. Samtidig annoncerede Apple sin trådløse oplader – AirPower, som skal kunne oplade tre enheder samtidigt: iPhone, Apple Watch og AirPods -, men sagde også, at den ikke ville blive frigivet før 2018.

AirPower har endnu ikke ramt markedet, men det er der ifølge Bloomberg en god grund til. AirPower er nemlig blandt andet udfordret af overophedning.

LÆS OGSÅ: AirPower er forsinket yderligere

Intet er så galt, at …

Duncan Elder, og dermed Android Authority, mener dog, at producenterne skal være forsigtige med at fjerne for eksempel porte på mobilerne før teknikken og kunderne er klar.

– “I bund og grund ville det være meget bedre for producenterne at sikre, at erstatningsteknologien er klar, og at offentligheden er klar til erstatningsteknologien, før den fjerner porte fra en enhed på en sløret måde”, skriver Duncan Elder.

Han nævner fjernelsen af hovedtelefonstikket som et benspænd for brugerne. Her blev mange brugere stillet overfor et valg om enten at skifte deres headset ud eller rende rundt med en adapter. Såfremt de ikke ville bruge en trådløs teknologi.

Men Duncan Elder skriver også, at fjernelsen af porte skaber innovation – blandt andet har de trådløse hovedtelefoner presset Bluetooth til nye og bedre standarder.

Mere til historien

Selvom alle tilsyneladende venter på Apple og den trådløse oplader AirPower, så er det pudsigt nok Apple som er bagud på den front. Det var nemlig først i 2017 at Apple lod iPhones understøtte trådløs opladning. Her er flere Android-mobiler flere år foran.

Apple bringer Qi2-opladning til ældre iPhones

Den næste større iOS-opdatering bringer Qi2-opladning til iPhone 13- og iPhone 14-modellerne.

(mere…)
Trådløs opladning får et løft

Den første trådløse oplader med Qi2 standarden, er lige om hjørnet. Opladebrikken fastholdes med magneter.

(mere…)
Galaxy S23 Ultra oplader langsommere trådløst end forgænger

En ny stor test afslører, hvor hurtigt Samsungs telefoner og iPhone 14-serien oplades trådløst.

(mere…)
Ny trådløs standard fremvist – Qi2

En ny trådløs oplade-standard er netop fremvist. Qi2 gør det lettere og mere strømeffektivt at oplade trådløst. Qi2 er baseret på Apples MagSafe.

(mere…)
Ikea Sjömärke kan gøre dit bord til trådløs oplader

Du kan tilføje trådløs opladning til dit skrivebord, sengebord, en hylde eller andet med Ikeas nye produkt Sjömärke.

(mere…)
Apple speeder ikke trådløsopladning op

Der sker en del med teknologien for trådløs-opladning og hastigheden af denne, men Apples nye iPhones oplader ikke hurtigere end sidste års modeller. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
46 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram