I dag bliver smartwatches ”smarte”

Nu bliver Apple Watch en ”smartphone”. Læs her hvorfor et smartwatch nu endelig giver mening.

Apple Watch med indbygget mobilforbindelse kan nu købes i Danmark. I første omgang er uret kun tilgængelig for kunderne hos 3, men jeg forventer, at det på et senere tidspunkt også bliver tilgængeligt hos de andre mobiloperatører.

Apple Watch har indbygget elektronisk sim-kort, kendt som eSIM, der giver uret adgang til mobilnetværket. Uret får det samme telefonnummer som din nuværende iPhone.

Når du kommer uden for Bluetooth rækkevidde fra iPhonen, kobler uret sig automatisk på mobilnettet. Alle opkald og SMS-beskeder lander herefter på uret.

BAGGRUND: Hvad er eSIM? – Fremtidens sim-kot

Uret bliver en smartphone

Apple Watch udvider i den grad sit potentiale, når det parres med et Bluetooth headset. Ikke nødvendigvis Apples egne AirPods. Andre mærker vil fint kunne fungere sammen med uret.

Med et headset kan du uforstyrret føre telefonsamtaler med uret som telefon.

Hvis du overfører musik til Apple Watch, eller har abonnement på Apple Music, kan du endda høre musik (også streaming) via Apple Watch. Spotify understøtter aktuelt ikke muligheden.

Med andre ord. Læg din smartphone derhjemme, og brug udelukkede Apple Watch på gå- og løbeturen eller når du er på besøg hos vennerne.

VIDEO: Her taber AirPods til en skarp konkurrent

Du betaler ekstra for muligheden

Apple Watch Series 3

Apple Watch Series 3 med mobilforbindelse med genkendes på den røde Digital Crown på siden (Grafik: Apple / MereMobil.dk)

Hvis du vil have et smart smartwatch kræver det i første omgang et Apple Watch Series 3 med mobilforbindelse. Du kan genkende denne version af uret på en rød prik på siden.

Dertil kommer et ekstra abonnement til 30 kroner om måneden. Der åbnes med tre måneders gratis prøveperiode, men det skal altså af med 360 kroner ekstra om året i abonnement.

Om det er pengene værd kan kun du afgøre.

Jeg har i en uges tid haft mulighed for at pre-teste mobilfunktionaliteten i Apple Watch Series 3. Der er ingen tvivl om, at det fungerer upåklageligt.

At du hidtil skulle have din smartphone med sammen med et smartwatch, er jo i virkeligheden ret usmart. Altså at have to devices med, som viser det samme indhold i to forskellige størrelser. Mobilfunktionaliteten med headset, musik, beskeder og samtaler tager helt klart det næste skridt inden for denne kategori.

Jeg kan sagtens se for mig, at jeg på mødedage uden for kontoret udelukkende har en iPad, Apple Watch og headet med.

Læs desuden min anmeldelse af Apple Watch Series 3, hvor jeg netop bemærker, at uret i versionen uden mobilforbindelse ikke giver mening, i forhold til Apple Watch Series2.


VIDSTE DU: MereMobil.dk udgiver et teknologiprogram som podcast. Få spændende techhistorier direkte i ørerne. Lyt via web, Android eller Apple Podcast.


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Mere til historien

Samsung har et stykke tid haft en version af deres Gear S3 smartwatch med e-sim, men denne version har ikke været tilgængelig i Danmark.

Apple på vej med billig MacBook i 2026

Apple er ved at udvikle en ny, mere prisvenlig MacBook, der forventes at ramme markedet i første halvdel af 2026. 

(mere…)
Apple udsender vigtig sikkerhedsopdatering til ældre iPhones

Apple har frigivet iOS 18.7.2, en ny softwareopdatering, der er rettet mod brugere, som endnu ikke har opgraderet til iOS 26. 

(mere…)
iPad kan bruges som hjemme-hub indtil februar

KORT NYT: Apple har udsat, hvornår du senest skal opgradere Hjem-appen til den nyere arkitektur.

(mere…)
Apples nye smartere Siri får sine kræfter fra Google

RYGTE: Når Apples smartere Siri en dag bliver udrullet, så bliver motoren måske Google Gemini.

(mere…)
AirPods Live Translation kommer til EU

I forbindelse med den første beta af iOS 26.2 er det kommet frem, at Live Translation kommer til EU, men med et forbehold.

(mere…)
MacBook Air kan få OLED-skærm i 2028

RYGTE: Apples MacBook Air kan få OLED-skærm i 2028 efterfulgt af MacBook Pro med touch-skærm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram