Bali slukkede for mobilt internettet i et døgn

KORT NYT: I forbindelse med Balis nytår, som også kaldes for Stilhedens dag, blev det mobile internet slukket ned i et døgns tid.

Mange danskere kender Bali som en populær ferieø og en del af Indonesien. Danskerne tænker formentlig også, at det er et skønt og uforstyrret sted.

Og uforstyrret er det – og på deres særlige nytår, der kaldes for Stilhedens dag, var der mere stille end normalt. Stilhedens dag er en helligdag, hvor selv øens lufthavn er lukket. Men i år gik Bali skridtet videre. Det mobile internet blev nemlig lukket ned denne dag. Det skrev The Verge.

Det var stadigvæk muligt, at ringe og sende SMS fra mobiltelefoner, men der var altså blevet enighed om, at lukke for internetadgangen fra mobiltelefonen.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Alt internet blev dog ikke lukket. Det var stadigvæk muligt for myndigheder, hospitaler og lignende instanser at benytte deres internet. Det var også stadigvæk muligt for gæster på hoteller, at benytte sig af Wi-Fi.

Hvad tænker du om, at Bali valgte at slukke for internettet? Tænker du, at noget lignende kunne være godt at forsøge sig med i Danmark enten til jul, påske eller andet?

Mere til historien

Indonesien er med i teleselskabet 3’s 3LikeHome-tjeneste, hvilket altså burde sikre dig gratis telefoni på Bali, hvis du er 3-kunde.


Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.