Nokia 8 Sirocco - et nyt, kompakt flagskib

Nu får Sirocco-brandet nyt liv med ny topmodel kaldet Nokia 8 Sirocco.

Nokia 8 Sirocco

Nokia 8 Sirocco (Foto: HMD Global)

HMD Global satser nu for alvor på premium smartphones. Det står klart ved dette års Mobile World Congress, hvor den finske producent, der står bag Nokia-varemærket, har løftet slørret for topmodellen Nokia 8 Sirocco. Prisen lyder på 749 euro før moms. Dermed kommer den danske pris til at ligge omkring 6.700 kroner inklusive moms.

For pengene får man ifølge producenten “Nokias smukkeste smartphone til dato”. Der følger dog også andet med end bare design. Telefonen er nemlig den første Android-smartphone fra Nokia, der er udstyret med en OLED-skærm. Den måler 5,5 tommer og er dermed mindre end den skærm, man finder på Nokia 7 Plus.

LÆS OGSÅ: Her er fordelene og ulemperne ved LCD og OLED mobilskærme

Skærmens opløsning er 2K.

Telefonen er pakket ind i Gorilla Glass 5 og en ramme i rustfrit stål. Ifølge HMD Global er stålrammen 2,5 gange stærkere end det aluminium som man finder i flere af konkurrenternes telefoner.

Sammenlignet med Nokia 8, har Nokia 8 Sirocco en række forbedringer. Eksempelvis er skærmen som nævnt ændret, så der nu er tale om en OLED-skærm sammenlignet med Nokia 8’s LCD-skærm. Dermed er der rettet op på en af de ulemper, som er beskrevet i MereMobil.dk’s anmeldes af Nokia 8. Her hedder det: “Desværre er der anvendt en IPS LCD-skærm. Ulempen er, at sort ikke er sort men en grålig masse. Det havde klædt telefonen med en AMOLED skærm. Her er sort HELT sort.”

Nokia 8 Sirocco har ligesom Nokia 8 to bagsideobjektiver, men på den nye topmodel har HMD Global valgt at placere et telekamera sammen med standardobjektivet. På Nokia 8 finder man et farve- og et sort/hvid-kamera.

Nokia 8 Sirocco lander i butikkerne i begyndelsen af april. Den præcise dato er på nuværende tidspunkt uvis. Telefon leveres med Android 8.

Specifikationer på Nokia 8 Sirocco

  • Qualcomm Snapdragon 835-processor
  • 6 GB LPPDDR 4X RAM
  • 128G GB USF2.1 lagerplads
  • 5,5” QHD pOLED-skærm
  • Primær kamera: 12 megapixels vidvinkel f/1.75, FOV 78”
  • Sekundært kamere: 13 megapixels tele, f/2.6, FOV 47.3”, dual-tone flash
  • Frontkamera: 5 megapixels f/2.0,
  • Bluetooth 5.0
  • Batteri på 3260mAh
  • Android Oreo
  • Dimensioner: 140.93 x 72.97 x 7.5 mm
  • Intet 3,5 mm jackstik
  • Andet: fingeraftrykslæser, NFC, trådløs opladning via Qi, Qualcomm Quick Charge 4.0, IP 67 certificeret.

VIDSTE DU: MereMobil.dk udgiver et teknologiprogram som podcast. Få spændende techhistorier direkte i ørerne. Lyt via web, Android eller Apple Podcast.


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Mere til historien

Nokia har tidligere brugt Sirocco-brandet til at markedsføre Nokia 8800. Du kan se video af telefonen her.

Nokia klar med nye farver af deres Flip-telefon

Der findes en del foldbare smartphones – enten flip- eller fold-modeller, men Nokia 2660 Flip er meget anderledes end de fleste andre konkurrenter.

(mere…)
Nokia XR21 – en smartphone du ikke kan 'slå ihjel'

Nokia XR21 skrives som en smartphone-version af Nokia 3310.

(mere…)
Nostalgisk logo får nyt design

Hvis fødselsattesten gør, at du er tæt på 40 år i dag eller ældre, så husker du helt sikkert Nokia-logoet. Nu er det (næsten) slut.

(mere…)
Ny reparationsvenlig smartphone – mød Nokia G22

Nokia G22 er måske den mest reparationsvenlige smartphone, hvor der er mulighed for udskiftning af skærm og batteri.

(mere…)
Nokia T21 – ny Android-tablet til familien

En ny Android-tablet har set dagens lys. Den henvender sig både til virksomheder, men også som familiens tablet. Læs mere om Nokia T21.

(mere…)
Nokia X30 5G er i handlen – se pris og tilgængelighed

Salget af Nokia X30 5G er begyndt. Det er en miljøvenlig smartphone med et såkaldt PureView-kamera.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
25 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram