Gymnasieelever må undvære smartphone, computer og tablet

Nyt forsøg: I en uge skal eleverne på Dronninglund Gymnasium gennemføre undervisningen uden telefon, tablet og computer.

Apple Macbook

Den næste uges tid er det slut med at tage noter på computeren for eleverne på Dronninglund Gymnasium.

Forestil dig en gymnasieklasse helt uden skærme og elektroniske dimser. Det er den næste uges tid virkeligheden på Dronninglund Gymnasium i Nordjylland. Eleverne skal nemlig gennemføre matematik, dansk, samfundsfag og alle andre gymnasiefag helt uden computer, smartphone eller tablet. Det skriver DR.

– Forskning: Mobilen i tasken giver mere fokuserede elever

De nordjyske gymnasieelever er en del af et forsøg, der skal gøre eleverne mere bevidste om, hvor meget tid og energi de bruger på elektroniske dimser. Og som tidligere forskning dokumenterer, så kan det også være gavnligt for udbyttet af undervisningen.

På Dronninglund Gymnasium har man allerede en regel om, at mobiltelefonen skal ligge i elevens taske. Men nu er man altså gået skridtet videre og har dømt computerne ude af undervisningslokalerne den næste uges tid.

– “Nu vil vi bare gerne kickstarte en god og nødvendig debat om, hvornår man skal bruge de digitale medier, og hvornår man ikke skal. Det gælder både i undervisningen men også derhjemme”, forklarer rektor på Dronninglund Gymnasium, Lars Jørgensen til DR.

– Facebook vil have dig til at bruge kortere tid på … Facebook

De nye forsøg bliver til med hjælp fra Jesper Aagaard, der forsker i mennesker og teknologier ved Aarhus Universitet.

– “Rigtig meget af vores teknologibrug foregår på et niveau, hvor man ikke tænker over, at ‘hov nu er jeg på Facebook igen’. Hvis man ikke engang imellem stopper op, så fortsætter man jo bare. Også selvom man godt ved, at det er uhensigtsmæssigt”, fortæller Jesper Aagaard til DR.

Allerede fra næste uge må eleverne på Dronninglund Gymnasium bruger computer i undervisningen igen. I mellemtiden er det dog tilladt for eleverne at bruge internet derhjemme.

Mere til historien

En gruppe på ni elever har valgt at gennemføre forsøget helt uden internet; også når de er hjemme.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
DR’s største streaminghit til børn vinder pris i Kina

Lotte & Totte er ifølge produktionen det mest streamede børneindhold på DR i 2026. Nu har filmen vundet prisen for Bedste Animationsfilm ved en festival i Beijing.

(mere…)
Børn snydes på sociale medier: SMS-koder ender som dyr regning

Svindlere udgiver sig for at være venner på sociale medier og lokker børn til at udlevere SMS-koder. Regningen havner hos forældrene, advarer Telenor.

(mere…)
Norge vil forbyde Roblox og Snapchat for børn under 16 år

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på 16 år for blandt andet Snapchat og TikTok. Også YouTube og spilplatformen Roblox kan blive omfattet.

(mere…)
Skærmen stjæler børns nysgerrighed: Otte ud af ti forældre oplever passivt tidsfordriv

Passiv brug af skærme sluger den tid, som børn ellers ville bruge på at udforske verden. Det viser en ny undersøgelse, hvor forældre peger på manglende overskud og skærmforbrug som de største barrierer i hverdagen.

(mere…)
Slut med notifikations-kaos? Parti vil helt lukke Aula-appen

Skole-appen Aula er berygtet for at drukne forældre i notifikationer og unødvendige beskeder. Nu foreslår Moderaterne at skrotte den udskældte platform for at give lærerne arbejdsro.

(mere…)
EU-Kommissionen vil forbyde sociale medier for børn under 13 år

EU-Kommissionen lægger nu op til et totalt forbud mod sociale medier for børn under 13 år – og vil samtidig forbyde personlige konti for unge under 15. Formand Ursula von der Leyen vil vende bevisbyrden om, så tech-giganterne selv skal bevise, at deres platforme er sikre.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram