Sådan forsøger teleselskaberne at undgå dyr roaming på EU-rejsen

Mobilkunder kan ende med en dyr mobilregning efter en rejse inden for EU. Sådan forsøger teleselskaberne at løse utilsigtet, og dyr, roaming.

Helt som ventet giver EUs nye roamingregler en række danskere grå hår på hovedet, efterhånden som de begynder at bruge roaming mere. Et par helt konkrete eksempler kunne Ekstra Bladet fortælle om i sidste uge.

En 14 årig pige fik f.eks. en regning på 450 kroner for få minutters videostreaming på Oslo-båden. Den ekstra udgift svarer til tre-fire måneders mobilabonnement – eller i “journalist termer” 12 kopper caffé latte. En anden dansker fik på ferien en stor mobilregning, fordi hendes telefon automatisk havde koblet sig på et andet mobilnetværk, der uheldigvis hørte hjemme udenfor EU.

Den uheldige dansker var rejst på ferie på den græske ferieø Kos, men alligevel koblede hendes smartphone sig på et tyrkisk mobilnetværk. Dette gav en betragtelig mobilregning for roaming uden for EU. Altså en stor regning selvom den uheldige dansker rent fysisk befandt sig i Grækenland, der er en del af EU.

Måske kun toppen af isbjerget

Hvis man skal dømme ud fra hvor mange teleselskaber, der i denne sommer har været ude og advare deres kunder mod farerne ved at bruge smartphones nær EUs landegrænser, så er det meget nærliggende at vurdere, at Ekstra Bladets eksempler kun er toppen af isbjerget. Der er næsten med garanti mange flere uheldige danskere, der oplever, at deres smartphone hopper over på et andet lands mobilnetværk, når rejsen f.eks. går til Cypern eller Grækenland.

Problemet skyldes, at langt flere danskere efter EUs roamingregler er trådt i kraft, benytter roaming i udlandet. Derfor er der også flere som oplever problemerne med specielt automatisk roaming, og mange ved slet ikke, at man faktisk selv kan vælge mellem de forskellige mobilnetværk. Dermed kan problemet minimeres.

Problemet er velkendt i telebranchen. Hvad gør teleselskaberne egentligt for at hjælpe kunderne? MereMobil.dk spurgt TDC, Telenor, Telia og 3, hvad de gør for at undgå store regninger og utilfredse kunder. Ved deadline havde TDC og 3 vendt tilbage med svar til os.

CBB-kunder har modtaget ulovlige regninger efter udlandsrejse

3 sender ekstra SMS’er

Oister advarsel omkring roaming

Oister advarsel omkring roaming

3s senior kommunikationsrådgiver, Hanne Damgaard, fortæller til MereMobil.dk, at 3s kunder som udgangspunkt altid har lukket for brugen af de dyrere satellitbaserede mobilnet, som findes ombord på mange færger og visse fly. Hvis kunderne vil bruge disse net skal de aktivt tilvælge det på 3s selvbetjening.

 – Advarsel: Mobilbrug på færger er urimeligt dyrt

Til spørgsmålet om, hvorfor 3 ikke blot gør det muligt at fravælge roaming, i lande, der ligger udenfor EU, forklarer Hanne Damgaard:

– “Vi ønsker som udgangspunkt ikke at sætte begrænsninger op for vores kunder – dog undtaget den nævnte spærring for satellitnet. Derfor er der, som udgangspunkt, åbent for roaming både i 3LikeHome-lande og i resten af verden. Skulle man befinde sig tæt på grænsen til et ikke-3LikeHome land, så kan man følge de nævnte vejledninger (på 3.dk, red.) til, hvordan man skifter net manuelt.”

I forhold til at telefonen kan hoppe over på et andet lands netværk, som ikke er med i EU, eller er med i 3LikeHome, så informerer 3 så meget som muligt om dette. Der informeres på 3s hjemmeside og i den velkomst-sms man får når man ankommer til landet.

Det er et lovkrav, at teleselskabet skal sende en SMS-besked med de aktuelle priser, så snart kundens telefon registreres på et andet lands netværk. Hanne Damgaard fortæller videre, at 3s kunder i visse lande også får en særlig ekstra velkomst-sms, som en ekstra foranstaltning, der kan forhindre utilsigtet roaming.

Så dyr er EU-roaming når datapakken er brugt

Herunder kan du se de SMS-beskeder, at 3 udsender til kunderne i Cypern, Andorra eller Monaco:

Infobeskederne som 3’s kunder modtager

CypernCYPRUS_INFO_SMS

Vigtig information om roaming i Cypern!

Vær særligt opmærksom på, hvilket netværk du bruger, når du er i Cypern. 3LikeHome dækker den græske del af Cypern (syd), og her kan du bruge følgende net: Primetel, og Areeba. Cypern har dog også en tyrkisk del (nord), og da 3LikeHome ikke dækker Tyrkiet, skal du betale normal udlandstakst, hvis du bruger et af de tyrkiske netværk: Avea og Turkcell.

Husk derfor at tjekke navnet på netværket øverst på displayet af din smartphone/tablet, så du ikke risikerer at blive opkrævet for udlandstakst ved brug af det tyrkiske net.

Vh. 3

AndorraANDORRA_INFO_SMS (implementeret 23/5-2016)

Vigtig information om roaming i Andorra!

Vær særligt opmærksom på, hvilket netværk du bruger her, da Andorra ikke er en del af EU og ikke dækket af 3LikeHome. Netværket i Andorra hedder ’Mobiland’.

Husk derfor at tjekke navnet på netværket øverst på displayet af din smartphone/tablet.

Vh. 3

MonacoMONACO_INFO_SMS (implementeret 23/5-2016)

Vigtig information om roaming i Monaco!

Vær særligt opmærksom på, hvilket netværk du bruger her, da Monaco ikke er en del af EU og ikke dækket af 3LikeHome. Netværket i Monaco hedder ’Monaco Telecom’.

Husk derfor at tjekke navnet på netværket øverst på displayet af din smartphone/tablet.

Vh. 3

TDC vælger bedste dækning

TDC tager de også problemet meget alvorligt. Til MereMobil.dk fortæller kommunikationschef Peter Glüsing, at TDC har en lidt anden tilgang til problemet. Hos TDC satser de på forebyggelse i stedet for information. Det betyder konkret, at kundernes telefoner automatisk vælger det bedste netværk i et givet land.

– “Som en del af vores service, konfigurer vi alle vores kunders mobiler til at have præference til de bedste netværk i de lande kunderne opholder sig i. Det betyder, at vores kunder kun vil opleve at roame på et netværk uden for deres feriedestination, hvis der er ikke er dækning fra en operatør i det land, som kunderne opholder sig i. Det betyder, at anvendelse af satellitbaseret services på færger automatisk bliver minimeret – men ikke blokeret. Kunderne bør kunne benytte deres mobiler. Hvis en kunde alligevel ender på et andet netværk vil kunden altid blive informeret via en SMS fra os,” fortæller Peter Glüsing fra TDC.

Helt generelt så anbefaler TDC ikke, at deres kunder benytter manuelt roaming. Det kan måske lyde lidt underligt, men som Peter Glüsing forklarer, så er forklaringen ganske lige til.

– “Vi anbefaler ikke vores kunder at skifte til manuel roaming da dette vil betyde, at kunden kun kan roame på ét netværk. Hvis dette netværk ikke har dækning, så vil kunden stå i en situation uden mobilservice. Dette vil også gælde når kunden er retur i Danmark indtil kunden enten selv deaktiverer manuel roaming, eller selv vælger TDC’s net i Danmark”.

Hvorfor spærres ikke for roaming uden for EU?

Til spørgsmålet om hvorfor det ikke er muligt at fravælge roaming i lande, der ligger udenfor EU, svarer kommunikationschef Peter Glüsing, TDC, at det ikke teknisk er muligt at differentiere mellem roaming i EU/EØS lande og resten af verden. Årsagen er, at mobilnetværkene er baseret på internationale standarder. Her kan man kun enten at tillade roaming eller helt blokere for roaming.

– “Det er ikke teknisk muligt ud fra de standarder, der er defineret af 3GPP, som netværksproducenterne Ericsson, Huawei mfl. kan levere. I disse systemer er det kun muligt at angive om en kunde må roame eller ej. Det er altså ikke muligt at opdele i forhold til om roaming kun tillades i et specifikt antal lande. Det er dog i princippet en teknisk mulighed, men da der er tale om tekniske løsninger som ikke er standardiseret, har vi valgt ikke at gå den vej, da det risikerer at medføre øget usikkerhed på vores drift og dermed være til gene for vores kunder,” forklarer Peter Glüsing.

TIP: Sådan får du bedre datahastigheder inden for EU

Mere til historien

Læs mere om roaming i vores baggrundsartikel EU-roaming: Hvor er der 4G-speed, og hvor får du sneglefart?

3 udvider 3LikeHome med flere lande

Det bliver snart muligt at bruge mobilen i Egypten og Pakistan ligesom du gør i Danmark med 3LikeHome.

(mere…)
Nu kommer straftolden på elbiler

Der er nu givet grønt lys til EU-Kommissionen, så nu kommer straftolden på elbiler, der er produceret i Kina.

(mere…)
Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Prøv et abonnement hos 3 gratis i 30 dage

3 er klar med et nyt gratis produkt i sortimentet. Et prøveabonnement med fri tale og fri data i 30 dage.

(mere…)
AI bruges i stigende grad af hackere

I Danmark oplever virksomheder i stigende grad malwareangreb, hvor kunstig intelligens spiller en større rolle.

(mere…)
Få 5G internet til skarp sensommer pris

Teleselskabet 3 er klar med et ”brandvarmt” sensommer-tilbud på 5G-internet med tilfredshedsgaranti. Se prisen her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram