Apple går til modangreb mod EU-lov

Apple går til angreb på EU’s Digital Markets Act ved hjælp af EU-Domstolen

Matias Cruz
Apple går rettens vej i EU og modsætter sig deres forpligtelser over for DMA. (Foto: Matias Cruz)

Den såkaldte DMA (Digital Markets Act) har uden tvivl givet Apple mange udfordringer og formentlig også kostet en del for dem.

Samtidig har striden mellem Apple og EU også haft konsekvenser for EU-borgere med Apple-produkter. Flere funktioner er de senere år enten blevet udgivet senere i EU-landene eller helt udeladt – eksempelvis iPhone-Mirroring, som endnu ikke virker her i EU.

Nu vil Apple så gøre et forsøg på at slå igen i juridisk forstand. Det sker igennem Den Europæiske Unions Ret i Luxembourg, skriver Macrumors.

Argumentet fra Apple er, at den velkendte DMA ulovligt tvinger ændringer af iPhone, App Store og iMessage.

De forpligtelser, Apple er blevet pålagt via DMA, er ifølge Apple uforenelige med EU-lovgivningens beskyttelse af sikkerhed, privatliv og ejendomsret. Samtidig mener Apple, at de er blevet pålagt ekstreme og indgribende krav som gatekeeper.

LÆS MERE: Apple skærer efter skuffende salg af iPhone Air

Gatekeepers har skærpede krav

Netop den såkaldte gatekeeper, som Apple er en del af sammen med f.eks. Alphabet, Amazon, Meta og Microsoft, er noget, som Apple er utilfredse med. For ordningen stiller særligt skrappe krav til disse virksomheder.

DMA’en kræver derfor, at store virksomheder såsom Apple skal gøre deres kerneprodukter tilgængelige for visse konkurrenters tjenester og ligeledes løsne for begrænsninger i deres forretningsmodel. Dette er også for at forhindre for stor dominans på et marked.

Et af argumenterne fra Apple hviler på sikkerheden, som de mener bliver undermineret, når de skal gøre tjenester eller hardware tilgængelige for tredjeparter. Her mener Apple, at påtvungen understøttelse af ukendt hardware kan skade brugernes sikkerhed og krænke Apples immaterielle rettigheder.

På et andet punkt er der App Store, der også betragtes under DMA og som tidligere har krævet store ændringer for Apple. Netop dette er grunden til, at vi i dag har alternative App Stores her i EU. Også dette bestrider Apple og mener ikke, at App Store skal falde under DMA.

På et tredje punkt mener Apple, at EU-Kommissionen har iværksat en undersøgelse, der var proceduremæssigt forkert. Dette punkt omhandler iMessage, som tidligere er blevet undersøgt for, om det skulle falde ind under DMA. Dette blev til sidst droppet, da iMessage ikke genererer indtægter i sig selv for Apple.

Sagen her er den første af sin slags for Apple og særligt interessant. Hvis Apple får medhold i deres stridspunkter, kan det få stor betydning for fremtiden, når det gælder DMA.

LÆS MERE: EU vil tvinge Apple til flere store ændringer

Mere til historien

I Storbritannien er Apple også i strid med myndighederne. Her gælder det dog deres kryptering og implementeringen af en bagdør til deres tjenester, som Apple bestrider.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram