Netflix bekræfter: Slut med casting

Det er ikke en fejl i din app, hvis casting-ikonet mangler. Netflix bekræfter nu at funktionen forsvinder. Se her, om din Chromecast eller Google TV-enhed er ramt.

Netflix chromecast streaming
Hvor blev ikonet af? Netflix har nu bekræftet, at de udfaser muligheden for at caste indhold fra mobilen til en lang række TV-enheder. Det tvinger brugerne til at finde den fysiske fjernbetjening frem igen. (Foto: Thibault Penin / MereMobil.dk)

Egentlig burde udviklingen vel være omvendt – nemlig større brugervenlighed og flere valgmuligheder. Situationen er dog det modsatte i denne artikel, og den gode grund er rigtig svær at finde.

I en opdatering til deres hjælpesektion skriver streamingtjenesten direkte: “Netflix understøtter ikke længere brug af mobilenheder som fjernbetjening til at caste til TV-skærme, der har en indbygget Netflix-app.”

I praksis betyder det, at hvis dit TV eller din boks (f.eks. Google TV Streamer eller nyere Chromecasts) har sin egen brugerflade og fjernbetjening, så tvinger Netflix dig nu til at bruge den.

Det er alle modeller med fjernbetjening, der har mistet denne funktion, mens modeller uden fjernbetjening stadig har den.

Hvorfor gør de det?

Netflix forklarer ændringen med et ønske om at forbedre oplevelsen ved at få brugerne over i den fulde TV-app, fremfor den begrænsede “cast”-version.

Men for mange brugere, der har vænnet sig til mobilen som den hurtigste vej til indholdet, opleves det som et skridt tilbage.

Undtagelsen: Der er dog stadig liv i den helt gamle teknologi. Netflix oplyser, at casting stadig understøttes på de ældre Chromecast-dongles (1., 2. og 3. generation samt Ultra), som ikke har deres egen skærm-menu.

Det er tydeligt, at streamingmarkedet er under forandring. Det handler ikke længere kun om at tilføje nyt, men om at spare og optimere. Det ser vi også hos TV 2 og Viaplay, der kæmper med milliontab, som du kan læse mere om her.

Giver ikke mening

På trods af det giver det stadigvæk ikke helt mening, hvorfor brugerne ikke selv må bestemme, hvordan de ser Netflix-indholdet på skærmen.

Tilbage i 2019 fjernede Netflix muligheden for AirPlay via Apple-enheder.

Dengang var grunden, at Netflix ikke kunne identificere typen af enheder via AirPlay-protokollen og dermed var nødsaget til at fjerne muligheden. Siden dengang har den indbyggede AirPlay-knap altså manglet i appen.

Denne nyhed om den manglende casting-funktion er kun toppen af isbjerget, når vi snakker Netflix. Imens tjenesten fjerner funktioner, lurer et langt større spørgsmål i kulissen: Hvem kommer til at eje dit Netflix-indhold i fremtiden?

Vi har analyseret 5 mulige fremtidsscenarier – læs her, om Apple kan ende som den store joker.

Find en enhed der virker

Er du træt af, at teknikken driller, eller overvejer du at skifte din nuværende løsning ud med noget, der leverer en mere stabil oplevelse?

Markedet for streaming-enheder har rykket sig markant, og der findes mange stærke alternativer, hvis du vil sikre dig den bedste billedkvalitet og brugervenlighed i 2025.

Mistede du casting-funktionen? Hvis dit tv ikke længere understøtter casting fra Netflix, behøver du ikke købe et nyt fjernsyn. En billig streaming-enhed kan løse problemet på få minutter. 👉 Se vores guide: Her er de 3 bedste (og billige) alternativer til Chromecast i 2025.

Indholdet vinder over teknikken

Mens debatten raser om fjernede funktioner og tekniske benspænd, er der intet, der tyder på, at abonnenterne flygter. Tværtimod.

Lige nu valfarter millioner nemlig ind til tjenesten, ikke for at beundre appens funktioner, men for at se det, der netop er blevet kronet som tjenestens mest sete film nogensinde: K-Pop: Demon Hunters.

Filmen, der landede i august, har nu officielt slået alle tidligere rekorder og skubbet gamle giganter af tronen.

Det understreger Netflix’ pointe og magtposition: Så længe indholdet er stærkt nok – om det er koreanske dæmonjægere eller store Hollywood-blockbusters – så finder brugerne vej til “Play”-knappen, uanset om de skal bruge mobilen eller en gammeldags fjernbetjening til at starte showet.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 2. december 2025. Teksten er den 12. december 2025 aktualiseret.

Mere til historien

Hvis du savner den klassiske Chromecast-enhed, har vi samlet tre Chromecast-alternativer til dig. Disse kan du læse mere om i denne artikel.

YouTube lader dig snart være din egen algoritme

Snart kan du være din egen algoritme, når det gælder video-feedet og de videoer, som du får tilbudt.

(mere…)
Spotify-badge udvides til podcast

Spotify har udvidet brugen af deres "menneske-badge" til også at gælde podcasts.

(mere…)
Irriterende fejl i Spotify: Apple CarPlay viser forkert info

Efter en nylig opdatering melder flere bilister om fejl i Spotify via Apple CarPlay. Musikken spiller, men sangtitler og albumcovers matcher ikke det, du hører. Spotify har nu bekræftet, at de undersøger sagen.

(mere…)
Apple TV og Disney+ flytter ind hos TV 2 Play

Nu kan du samle tre store streamingtjenester ét sted. TV 2 Play har netop åbnet for, at abonnenter kan tilkøbe Apple TV og Disney+ direkte i deres tv-pakke. Se hvad det betyder for din månedlige regning her.

(mere…)
TV 2 Play smækker kassen i: Slut med at dele dit login

Streaming-festen er forbi. TV 2 Play indfører nu faste "husstande" for at stoppe deling af abonnementer med venner og familie. Læs her, hvordan de fanger dig, og hvad det betyder for dit abonnement.

(mere…)
Netflix hæver prisen

Nu gik den ikke længere for danske brugere. Netflix har nemlig varslet prisstigninger på deres tjeneste.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram